Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturforskere som filosofer. Nyvitalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Gottingen i 1854, betragtes fremdeles som død,
og det gaadefulde plu8", som livBproceBBerne
indebærer i forhold til de mekaniBk-kemiBke pro
cesser, søges forklaret paa en maade, som saavidt
mulig styrer udenom skolastikens „ okkulte kvali
teter" s,,<7llall’tatls occultæ").
Den mekaniske forklaringsmaades tilhængere
er naturligvis ikke tilsinds at opgive sin position
uden modstand. Mekanisternes gamle støtte, Emil
Dubois Reymond, tilligemed Heidenhain og Mosso
gjorde i sin tid kraftig front mod von Bunge. Og
Verworn, Weissmann og Biitschli er tapre an
førere for den gamle garde. Men tungen paa
vægtskaalen synes nu afgjort at pege fra mekanik
i retning af vitalisme og teleologi. Selv en mod
stander af nyvitalismen, Edmund Konig, skriver
derfor: w Den for ti aar siden varsomt fremtræ
dende neovitalistiske og antidarwinske opposition
er vokset til en mægtig bevægelse, som meget
sandsynlig vil ende med teleologiens seir" (n Uber
Naturzwecke" i Wundts n Philosophische Studien"
1902 s. 418). Og professor dr. Ludw. Stein
mener, at den gamle teleofobi" (had mod alle
forklaringer ved hjælp af formaal), nu er ifærd
med at allsBeB ak en nteleofili" (forkjserlizned for
saadanne forklaringer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
