Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nypositivisme og pragmatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
i Kants hovedskrifter, særlig hvor der er tale om
mo^zNtninzen mellem den «rene" og den «prak
tiske" fornuft. Som bekjendt lærer Kant, at saa
danne ideer som „ Guds tilværelse", sjælensudød
elighed" og viljens frihed" umulig teoretisk
kan bevises, men at vi ikkedestomindre praktisk
maa indrette vort liv, som om disse sandheder
var bevist. Dette standpunkt, som hos Kant fore
kommer mere afdæmpet og tilhyllet, har Vaihinger
gjennemført i sine yderste, grelleste konsekvenser.
Han finder, at vi i de forskjellige videnskaber
saavelsom i det praktiske liv maa tåge vor tilflugt
til bevidst falske forudsætninger for overhovedet
at ’.komme nogen vei, og han paaviser udførlig,
hvor uundværlige disse bevidste nfiktioner" er
nfor vor videnskabelige forskning, vor NBtnetißke
nydeise og vor praktiske tro". De mest zruncl
iNzzen^e dezreder i alle viclenßkader er Baaclanne
fiktioner, som opretholdes ikke paa grund af deres
sandhedsgehalt, men paa grund af deres praktiske
hensigtsmæssighed. Som exempler kan nævnes
matnematikenß clifferentialer og tomme rum, fysi
kens atom- og kraftbegreb, biologiens artbegreb,
de kantske kategorier etc. va nu disse fiktioner
ved nærmere prøvelse viser sig at være selvmod
sigende og umulige, blir Vaihingers erkjendelses
teoretiske standpunkt dette, at vor viden, ja hele
vort bevidste liv, hviler paa et bevist falskt, fik
tivt grundlag, hvis berettigelse alene ligger deri,
at det sætter 08 istand til at handle. Kun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
