Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Henri Bergson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
saadanne tilfælde — meget delte, og mange af
dem vil visselig sige, at han ikke er nogen paa
lidelig fører for folk, som mangler inclzaaencle
kjendskab til filosofien, at hans teorier ikke altid
er originale, og at hans konklusioner ofte ikke
retfærdiggføres af hans præmisser. Hvad er det
da, som har gjort, at publikum i stigende grad
flokkes om ham? Forklaringen ligger deri, at
han klart og intenst utformer, nva6 en msenzcle
mennesker i vor tid bærer i sig som en dunkel
følelse eller anelse. Han siger, hvad tiden ønsker
at høre, paa den maade, som den ønsker det
sagt. At universet ikke er en død mekanisme,
men en levende organisme, at sjælen i sit væsen
er nyskabende, pulserende liv, som ikke kan
rummes i intelligensens bezrebBMNBBize formler,
at den egentlige virkelighed ikke er det døde,
færdige stof, men selve livsprocessen med dens
uanede, übegrænsede muligheder, — det er just,
hvad vor tid venter sagt paa en slig maade, at
det slaar igjennem.
I sidste halvdel af det nittende aarhundrede
gjorde ogsaa i Frankrig positivismen sig sterkt
gjældende. Dens indflydelse er endnu betydelig
og kommer bl. a. tilsyne i Ribots psykologiske
og Durkheims 80ciol08j8ke teorier; men ved siden
af positivismen har ogsaa ny-spiritualismen vundet
en betydelig viclenßkabeljß og aandelig magtstilling.
Den sidstnævnte retnings repræsentanter — Ra
vaisson, Renouvier, Lachelier og Boutroux —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
