Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nyidealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
/
videnskaber gaar jo ud fra som givet, at vi Hen
nem vor erfaring og tsenkning kan vinde en
holdbar, paalidelig erkjendelse, og tåger sit ud
gangspunkt i visse axiomer, bezreber og koru6
sætninger, som de uden indgaaende prøvelse
lægger til grund for sit stolte videnskabelige byg
verk. De opererer med grundbegreber som stof
og energi, aarsag og virkning, substans og acci
dens, rum og tid, det uendelig lille og det uen
delig store etc. og bruger dem som gangbar
mynt uden nærmere at undersøge deres egent
lige værdi. Men saalænge dette sker, — saa
lNnze vore erkjen6elBeBevner og de koruclBNt
ninger, som deres anvendelse i de forskjellige
videnskaber indebærer, ikke prøves, kritiseres og
begrundes, saa længe er og blir videnskaben
til syvende og sidst dogmatisk. Og fra denne
dogmatisme kan videnskaben alene reddes ved
en filosofisk erkjendelseskritik, som paatager sig
den forsømte oppave.
Erkjendelseslæren maatte saaledes for filoso
fien blive en fast borg, som den antispekulative
reaktions bølger vel kunde omskylle, men ikke
overskylle, og det er forklarlig, at filosofien i de
sidste 40—50 aar hovedsagelig har samlet sine
kræfter om en videreudvikling ak erkjendelses
læren paa det af Kant lagte grundlag. Nykant
ianismen blev den toneangivende filosofi ved de
tyske universiteter, og erkjendelseslæren har ved
nykantianernes undersøgelser — i forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
