Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nyidealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
mængde afskygninger, som det er vanskelig nok
at holde klart ud fra ninanden og indordne i sin
rette sammenhæng. Et sterkt fremtrædende karak
termerke hos de fleste nyidealistiske retninger er
imidlertid deres mere eller mindre udprægede
voluntaristiske (viljekloBotiBke) tendens. Denne ten
dens har vel sit egentlige udspring i Kants «prak
tiske fornuft", som betød et brud med den gamle
rationalisme og banede vei for Fichtes lære om
tilværelsen som virksomhed, handling. Senere har
Schopenhauer og særlig Wundt, ifølge hvem
verden er en rangfølge af viljesenheder", bidraget
mseztiz til at Bkvlie voluntariBmen i korzrunden.
Værdibegrebet, hvis BammennNNF med den prak
tiske fornuft og handlingen vi allerede har berørt,
gjør sig endog hos den rene aprioriske logiks
repræsentanter sterkt gjældende. Nyfichteanis
men maa derfor visselig betegnes som den her
skende nyidealistiske retning.
Den mangfoldighed af retninger eller skoler,
hvori den nyidealistiske bevægelse i Tyskland er
splittet, bevirker, at den ikke er Baa sterk og ind
flydelsesrig, som den ellers kunde være. En
kjender af den moderne tyske filosofi, professor
dr. Ludwig Stein, giver følgende livlige skildring
af forholdene: B Nykantianerne, som for en men
neskealder siden var den herskende skole- og
kathederfilosofi, falder fra hinanden i ligesaa
mange retninger, som de har ledende personlig
heder at opvise. De afløses nu af nyfichteanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
