Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN’. 1
5
Naar du ved Havet staaer
Heel tankefuld, alene,
Hvor høit mod Strandens Stene
Den stærke Bølge slaaer,
Og hører Melodier,
Som bringe dig i Smerten Trost,
Da er det jo mit Hjertes Røst,
Som aldrig, aldrig tier.
Tidt i den dunkle Nat,
O, du mit Hjertes Eie!
Jeg har mig ved dit Leie
Saa stille, henrykt sat;
Med Aandens skarpe Blikke
Jeg aabned mig til Hjertet Vei,
Der stod mit eget Contrafei —
Ak, saae du mig da ikke?
Mig Drømmens milde Gud,
Der staaer i Pagt, Veninde !
Med ham, den lille blinde,
Tidt venligt sendte Bud ;
Og paa sin lyse Scene,
Hvor Dagens Ørk, med Slud og Regn,
Var vegen for en yndig Egn.
Mig spille lod alene.
Da strakte jeg min Arm
Mod dig, du Elskte, Søde!
Hvor mine Ord blev bløde!
Hvor Taaren trilled varm !
Jeg veed, paa Drømme troer du :
M i n Drøm, den er en sand Prophet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
