Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Min Tanke hæver sig med Magt
Paa Hjertets Vinger, liig en Svane;
Men hun, som har til Liv den vakt,
Tør sit Mirakel aldrig ane.
Som man tilbeder Solens Glands,
Som man, af Længsel, i det Fjerne
Udkaarer sig af Himlens Krands
En enkelt, kjært beslægtet Stjerne;
Saaledes jeg tilbeder Een
Med al mit Hjertes Ild og Styrke;
Men Stjernens Glimmer, klar og reen,
Skal mine Taager ei formørke.
Som Sol og Luft i milde Vaar
For Rosen, ubevidst, tør kjæle, •
Sig Sangen, som fra Hjertet gaaer,
Fordulgt kun tør til hendes stjæle.
Og jeg maa bære i mit Bryst
Mysteriet, — trofast og prøvet —
Min Verden, fuld af Qval og Lyst,
Skjøndt ak! den knuger mig i Støvet.
Som Kjæmpen Atlas maa jeg staae
Mit Blik mod Jord, min Nakke bøiet,
Mens Himlen, som jeg bærer paa,
Liig hans, ei straaler mig for Øiet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
