Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN. 80
Naar Dagens Sol nedsynker
I det vestlige Hav,
Vil du, som Aftenstjerne,
Da blinke over min Grav?
LVI*).
Skjøn er Vaaren ! lifligt Solen
Farver Bøgens lyse Top;
Bukkar dufter, og Violen
Slaaer med Blu sit Øie op;
Bag de bløde, grønne Lokker
Smiler Rosens spæde Mund,
Og som klare Sølverklokker
Klinger Fuglesang i Lund.
Skjøn er Vaaren! ak, men svinder
Flygtig som et Aandedrag;
Om dens Herlighed os minder
Snart kun Løvets gule Lag;
Rosen slumrer, Lilien segner,
Livet døer paa Mark og Vang,
Solens varme Kinder blegner,
Stum er Lundens Klokkeklang.
Men en bedre Vaar jeg kjender,
Ingen Vexel hersker der:
Stadigt Rosens Flamme brænder,
Mildnet huldt af Liliens Skjær;
*) I Chr. Winthers „Samlede Digtninger" (1860) er i
Digtsamlingen „Til Een" Nr. 55 og Nr. 62 sprunget over;
af Hensyn til eventuelle Henvisninger er Nummereringen
efterfulgt i nærværende Udgave. Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
