Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 2
CHR. WINTHER : TIL EEN. 98
En saadan fyndig Tankepragt,
Som nu paa dit Ord S
Jeg føier, hvor det spirer frem,
Jeg mærker, hvor det groer,
I Hjertets og i Tankens Hjem
Jeg følge kan dit Spor.
Med Blomster vil jeg mætte dig,
Med Farver og med Klang,
Med Krandse jeg omflette dig
Vil i hver lille Sang.
Jeg henrykt vil forvilde mig
Paa Phantasiens Flugt;
Og salig-blind indbilde mig,
Hvert Vingeslag var smukt.
Og du? du vil ledsage mig,
Min Eneste paa Jord !
Og Intet skal betage mig
Den Tro, hvorpaa jeg troer!
LXXIII.
I Sommer, da vi havde det yndige Veir,
Da sang jo for mig baade Lærker og Stær,
Og Gjøgen den galed i Skoven;
Da laae jeg i Græsset saa blødt og saa grønt,
Mens Solen den tindred gjennem Løvet kjønt,
Og luunt mig omfavnede Voven.
Hvor er du nu henne, du qviddrende Gjæk!
Som sang dine Viser bag Busk og i Hæk,
Eller slog høit i Luften din Trille?
Du var jo min Mester, men ogsaa min Ven,
Jeg hørte din Sang, og du min igjen,
Og saa taug vi begge To stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
