Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN. IOI
Saa du faldt i Slummer, du Rose saa rød?
Og dine Øine segned, du Lilie blød?
I kunde ei holde jer vaagen?
Ja, nu er her øde paa Mark og paa Toft,
Graaskyen har tjeldet os Himlens Loft,
Paa Stenen sidder skrigende Maagen.
Nu Nattens Storm er blevet min Nattergal fiin,
Den suser, den fløiter med sørgeligt Hviin
Gjennem vaade, sukkende Grene;
Og Døden har meiet sin grusomme Høst,
Hver Fan-e er slukket i Dal og paa Kyst,
Og Bølgerne stivnes til Stene.
Dog atter vil komme en pyntelig Vaar
Med Skove, der grønnes, med Fugle, der slaaer,
Med Blomster og Druer og Ranker;
Med kyssesyge Bølger ved duftende Kyst,
Med Smiil for mit Øie, med Fred for mit Bryst,
Med Haab og med freidige Tanker.
For hvem tør jeg sanke den qvægende Høst?
Med hvem skal jeg dele den fricke Sommerlyst,
Og drikke af Blomsternes Skaaler?
Jeg veed det jo nok — men ak! det er mit Savn.
At end i det Fjerne hendes elskede Navn
Liig Vaaren mig lokker og straaler!
LXXIV.
De see paa dig med Øine milde,
De mæle intet bittert Ord;
Chr. Winther: Til Een. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
