Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 CHR. WINTHER : TIL EEN.
At seile paa sin Vinge snart
I Fredens Skjød tilbage.
Den kan ei trives udenlands,
Sin Røst den der forliiste;
Den eie maa bag Bøgens Krands
Sin Vugge, Seng og — Kiste.
LXXXV.
Naar Bølgen langsomt vugger
Sig mod den grønne Strand;
Naar Solens Ansigt dukker
Ned bag det fjerne Land;
Naar gjennem Lunden bæver
Den lune Aftenvind, —
Er det min Aand, der svæver
Og kysser paa din Kind.
Hvad Kildens Vover spille,
Er som min Stemmes Klang ;
I Morgenlærkens Trille
Du ane skal min Sang;
Fra Caprifoliens Ranke,
Der aander sød og varm,
Ømtsmigrende min Tanke
Sig trænger til din Barm.
Den Orm, som Foden træder,
Besjælede jeg nys;
Den Frugt, din Læbe væder,
Er smeltet ved mit Kys;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
