Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
CHR. WINTHER : TIL EEN.
Paa eensomt Sted fremvælde
En natlig Flamme blaa,
Der laae en Skat begravet,
Og Himlen havde blid
Med Lykke Den begavet,
Men var han end beslægtet
Hvis Skjebne drog ham did :
Med Aanden, Skattens Vagt,
Han kun ved Naade mægted
At faae den i sin Magt! —
Dit Øies Blaae er Flammen,
Dit Hjerte er min Skat, —
Og Alt jo træffer sammen,
Som Sagnet det har sat.
XCIV.
Paa Sorgens skumle Kyst min Tanke strander,
Udtørret staaer om Dagen Livets Kilde,
Om Natten martres jeg af Drømme vilde,
Og Taaren Kindens gustne Lilie vander;
Som en forvildet Fugl, min Aand sig blander
I Verdens Larm, omsonst den troer at stille
Sin Uros Vingeslag, men ak! forsilde —
Den synker snart, og Værket stille stander.
O, Du, hvem Himlen mig til Smertens Svale,
Til Livets Fred engang har naadigt givet, —
Skal reent jeg savne dig, dit Blik, din Tale?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
