Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Did, hvor den lille, kjære Dreng
I Nattens Favntag sover.
Og som hans Engel kjærligt hun
I Slummer ham maa dysse,
Mens paa hans Øine, Kind og Mund
Hun trykker søde Kysse.
Hun sidder ved has Leiested
Og pleier tro, med Smerte
Den Sæd, som selv hun lagde ned
I Drengens spæde Hjerte.
Hun vogter hver en Plante ømt,
Hvis Frø hun ham har givet,
Saa hvad han mener, kun var drømt,
Skal bære Frugt i Livet.
Saa trykker hun ham til sit Bryst
Med Veemod og med Glæde,
Og skjenker ham saa sød en Trøst,
Ifald han vilde græde ! —
Et Baand, et helligt, er der lagt
Imellem ham og hende ;
Ei Verdens Bud, ei Himlens Magt
Kan skille disse Tvende.
Paa hiint usynligt stærke Baand,
Som Engle trygt bevare,
Gaae Tankerne fra Aand til Aand
Liig Demantperler klaie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
