Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 CHR. WINTHER : TIL EEN.
»Kom ! Alt, hvad her jeg har tilfals,
»Jeg viser dig, — træd kun herind !
»See, om din Elsktes Svanehals
»Du svøbe eet af disse Skind.«
Da gjorde jeg min Arm saa lang
Og greb til dette bløde Skind,
Det samme just, der løb og sprang
Hen over Sneen som en Vind.
Det er saa siirligt og saa blødt,
Og mod den lumske Østenvind
Det skjærmer godt og luner sødt
Omkring din Skulder, Hals og Kind
cxv.
O, Stilhed ! tankerige Ord !
Saa vækkende, som Sangens Muse;
En Magt, liig Druens, i dig boer,
Til sødt mit Hjerte at beruse.
Hver Blomst, min Sjæl fremlokket har,
Mens næppe selv jeg ret forstod mig,
Du i din Favn til Daaben bar,
Før den blev Andres og forlod mig.
Du salte Hav! med Skjel og Ret
Dit Høimod bør mit Hjerte prise,
Som du saa tidt har reist, naar det
I Oval var nær ved at forlise.
Og altid undres jeg, at saa
Vidunderlig en Kraft du eier;
Hvor vild end Kampen var at slaae,
Du kjæmped med, og vi vandt Seier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
