Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN. I 17
Dit eget var det rette Ord,
Som her jeg burde sagt;
Hver Blomst, der fra mit Indre groer,
Har du jo selv frembragt.
Naar tidt min Sjæl var Nat og Død,
Du vinked ved et Bliv!
Og lokked frem af Intets Skjød
En Dag, et Biomsterliv.
O, bliv ei træt! men med dit Ord
Beving mig til min Flugt,
Og lad dit Blik min Blomsterflor
Bestraale varmt og smukt.
See, Verden er vei kold og haard,
Uskaansom er dens Haand;
Som Hagel grusomt den nedslaaer
Os Livets Lilievaand;
Dog, hvis min Tanke har en Høst,
Som du vil vogte paa,
Har jo mit Hjerte dog een Trøst,
Som aldrig kan forgaae!
CXIX.
Naar Fødselsstjernen tindrer ned,
Og Hjerte-Festen er bered,
At bære frem man venligt stræber
De bedste Ønsker, som man veed,
Fra Hjertets Grund, med milde Læber!
I mine hundred Sange, vist
Man kunde næsten troe, tilsidst
Jeg havde tømt den hele Fylde.
Med Liliens Green, med Rosens Qvist,
Chr. Winther: Til Een. JQ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
