Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Der lever i dine Øine
Et Digt saa tankefuldt;
Det altid mig bevæger
Saa inderligt og huldt;
Det er saa rigt, mangfoldigt, —
Hvad jeg har lært deraf,
Det selv du aner ikke,
mFV * S KT r iJWi L * WBjlW^j i ^toFj^ K, _
Skjøndt saa gjerne du det gav.
Din Gang er som en kraftig,
Strengt luttret Harmonie,
Der bærer frem for Sjælen
•En livsalig Melodie;
Som Æolsharpens Toner,
Der komme og der flye,
Den aldrig sig gjentager,
Evig lige ung og ny.
O, følg mig med din Tanke,
O, følg mig med din Fod,
Og straal mig fra dit Øie
Sød Fortrøstning og Mod;
Ræk mig din Haand, den høire,
At jeg kan læse fro,
Hvad taus dit Hjerte tænker,
Hvad mit tør haabe og troe.
CXXII.
Du vil vist ei foragte,
Min Hustru faur og fiin!
Det Bedste, som jeg bragte
Fra den gamle Ruin, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
