Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Ja stundom spiller ogsaa
Jeg selv, som jeg kan bedst,
Og seer jeg saa tilbage,
Hver Scene var en Fest.
O, gid min Rose blomstre
I Aar saa frisk og glad;
Jeg fast og tro vil holde
, Mit elskte Hjerteblad.
O, gid fra Livets Scene
Hver Skygge flygte bort,
Og Skuespillet endes
I fuld og reen Accord !
CXXXIX.
Ret aldrig kan jeg glemme
Den allerførste Gang,
Da jeg min egen Stemme
Fik høre, at den sang;
Mit Øie stod i Lue,
Et Blus var paa min Kind,
Min Aande, som en Due,
Fløi ængstligt ud og ind.
Der lød mig som en Dundren
Henover Himlens Blaae;
Der blev en saadan Undren
I hver min Tankes Vraa;
Der brændte saadan Længsel,
Saa lueheed en Tørst,
Der blev en Spørgen, Trængsel
Hvad griber jeg nu først?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
