Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konstantinopel. 61
stantinopel. Tyrkerne forsogte Gang paa Gang at storme Staden.
Men paa Grund af dens udnrerkede Mure lykkedes det Aeiseren i hele
50 Dage at tilbageslaa alle deres Anfald, stjont han ikke havde inere
end 8000 Arigere til sin Raadighed. Tilsidst maatte han dog bsie
sig for Overmagten, han tilbod sig frivillig at overgive Byen, hvis
Fienderne vilde tilstaa ham og hans hcer fri Afmarsch. Dette afsloges,
og nu stormede man atter Byen. Gråkerne ksannpede med For
tvivlelsens Mod. De slog ogsaa et par Gange Fienderne tilbage.
Imidlertid var det lykkedes en Afdeling af den tyrkiske hcer at tramge
ind gsennem en mindre port, som man havde ladet übeskyttet. Den
faldt Forsvarerne i Ryggen. Disse blev overmandede, og efter et for
færdeligt Blodbad, hvori ogsaa den tapre Reiser fandt sin Dod, var
Tyrkerne herrer i Staden. som Eksempel paa de Afskyeligheder, som
man under Stadens plyndring udovede, kan noevnes, at i Sofiakirken,
hvorhen en stor Skare Mennesker i Forskrækkelsen havde taget sin Til
flugt, blev 3000 Mand paa engang nedsablede, medens deres Avinder
og Born bortfortes i Fangenstab.
Under det tyrkiste vcelde kaldtes Byen Istambul eller Stambul
og kaldes endnu faa. Efter Erobringen toges kraftige Forholdsregler
for atter at opbygge, befolke og befceste Staden, som nu blev det
tyrkiste Riges hovedstad. De Aristne, som vilde blive tilbage der,
tilstodes Religionsfrihed. Men deres Airker blev dem fratagne og
forvandlede til muhammedanske Gudstjenestehuse, de saakaldte Moskeer.
Den store, pragtfulde Sofiakirke blev Stadens fornemste Mosts, hvad
den endnu er. Et Villede af den vil man se paa omstaaende Side.
Det Gyldne horn har sandsynligvis faaet sit Navn deraf, at det
har Formen af et horn. Det danner Konstantinopels havn og er
sikkerlig den fortræffeligste havn, som findes i verden. Bugten er 7
Am. lang og saa dyb, at til og med de stsrste Arigsstibe ncesten over
alt kan lcegge til ganske tcet ved Stranden. Dens Bredde er omtrent
600 Meter, men smalner af indover. Paa dennes anden Side be
gyndte allerede tidlig en ny Bydel at reise sig. Denne blev ved en Bro
forenet med den egentlige By. Siden kaldtes den Galata eller pera.
(pera d. e. det fom ligger paa den anden Side). Saaledes kaldes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
