Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Krysostomus. 67
kommen. Nede ved havnen msdte tallose Skarer, endogsaa Avinder
og Born. De bar Fakler foran ham og sang Salmer. Saaledes
sortes han til sin Airke." Arysostomus’s forste prædikener gjorde et
vceldigt Indtryk. „A3re v«re Gnd for alt!" det var altid hans
valgsprog; det var ogsaa det Emne, hvorom hans Tale nu dreiede
sig for en Tilhsrerflare, som ikke kunde rummes i nogen Airke, men
maatte samles paa det aabne Torv.
Men den vceldige profet paadrog sig snart atter igjen hoffets
Unaade. „Atter raser herodias," sagde han i en prædiken, „og dan
ser og begjcerer Doberens hoved vaa et Fad." Og han tog ikke Feil.
Dsmt til Afsættelse sortes han en Nat over til Asien. Men fra sin
ensomme Telle i de armeniste Bjergegne svede han gjennem sine Vreve
en nisten ligesaa mcegtig Indflydelse som for. Derhos blev denne
Telle Midtpunktet for et vidtomfattende Missionsarbeide. Dette kunde
hoffet ikke like. Arysostomus sendtes lamgere bort. paa veien led
den gamle Mand megen Mishandling af fine vogtere. Deraf blev
han fyg. Da han merkede, at Tnden ncermede sig, lod han sig fore
ind i et lidet Aapel, ifsrte sig en ren, hvid Dragt som herrens Brud,
modtog den hellige Nadverd og hensov stille med de Ord paa sine
„A3re vcere Gud for alt!" Dette skeede Aar
Under den Udvidelse, som den kristne Airke sik ved sin Over
gang til Statskirke, vokste mere og mere, og nye Tm
beder oprettedes. De hsieste kirkelige Tmbedsmamd kaldtes patriarker,
af hvilke de to fornemste havde sin Residents i Rom og i Aonstantin
opel, eller som det hed og endnu i det kirkelige Sprog heder: det
.vrmle Rom og det nye Rom. Mellem disse to herskede der en stadig
Misundelse. Begge vilde vnre „Airkens hoved". Rom var iethvert
fald Airkens hovedstad, og begge mente sig at bo i Rom. Denne
Misundelse gav sig 3uft i alskens Lærestridigheder, hvorunder de to
Prcelater havde rig Anledning til at saare hverandre. Tilsidst kunde
de ikke finde andet, end at de „af henfyn til Guds?Ere" og „Sand
hedens Forfvar" aabent maatte bryde med hverandre, patriarken i
Rom banlyste i Guds og Airkens Navn patriarken i Aonstantinopcl,
som igjen paa fin Side ikke var fen med at gjore fin hoie Tmbcds
-s"’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
