Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Grækenland. Ven græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Grannland,
senere Cidere Stormand paa disse Felter gaaet i skole. Under
Tyrkervceldet gik det stadig nedover med Athen, saaat Vyen tilsidst
ikke havde niere end omtrent Indbyggere. Ulen efter Befriellen
har dens Udvikling gaaet fremad med overmaade raste skridt. I
var Befolkningen saaledes gaaet op til et Antal as
sinde. De nye Dele af Vyen er fuldsta-ndig moderne med brede og
retlinjede Gader samt delvis overmaade smukke hufe.
Aongen heder Georgios (Georg). han er son as den nuva-rende
danste Ronge, Aristian IX. I 1862 var der en Revolution, som
styrtede den da regjerende Rong Gtto fra Tronen, og Uationen valgte
den danste Prins Georg. Dette stede den TVte Ularts
Liendommelighed ved dette Aongevalg var, at Prinsen rxrgrede sig
ved at gaa over til den i Grækenland raadende eller
grcest-ortodore Religion, han forblev Lutheraner. I hans slotskapel
holdes der da ogsaa fremdeles lutherst Gudstjeneste. Ulen hele hans
Familie baade Gemalinde og Born er gruste Ratho liker.
Navnlig stal Dronningen vcere ivrig i sin Tro. hun er en russisk
prinsesse, og i Athen Horte man intet andet end de allerstorste (ovord
om hende for hendes Gudsfrygt, hjælpsomhed og ovrige Dyder.
Iscerdeleshed stal hun van-e et Ulonster paa en evgte kristelig Uloder
og l)ustru. I den henseende ligner hun meget den nuværende tyste
Aeiserinde, som jcg for har omtalt.
Grækenlands okonomifke Tilstand er over al Bestrivelse jammer
lig dels som Folge as den Gja:ld, som Folket paadrog sig under
Frihedskrigen, og dels paa Grund as indre Rivninger og daarlig For
valtning, statsgjelde,! belober sig til en umaadelig sum, som staten
end ikke formaar at forrente. Paa Grund heraf er Rigets Aredit
yderst daarlig, og dets Pengesedler har en meget lav verdi, hoved
mynten kaldes Drakma og svarer omtrent til en Franc (d. v. 1.
72 Ore). Ulen for en Guldmynt paa f. Lks. l 0 Drakmer faar man
ved veksling omkring Drakmer i sedler. Deraf opstaar folgende
loierlige Tildragelse: Jeg kommer ind i en Butik, kjober en Ting,
som koster f. Lks. 5 Drakmer. som Betaling leverer jcg en Guldmynt
paa N) Drakmer og faar tilbage Drakmer i kedler. Det ser ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
