- Project Runeberg -  Til Østerland. Reiseskildringer /
165

(1897) [MARC] Author: P. P. Waldenström Translator: Jakob Jakobsen - Tema: The Holy Land, Turkey
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Fra Smyrna. Patmos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa Vampskibet. Amerikansk Missioner. 165
bragte en fuldstændig Seng: Madrats, Teppe og pude. Naar Af
tenen korn, bredtes Sengklcederne ud over hele Dcekkct, og passagererne
indrettede sig saa bekvemt, fom man nogensinde kunde onste. Vette er
almindeligt i Merland, og vi faa det paa alle de Dampskibe, vi reiste
med. For de muhammedanske Avinder var der reserveret en sceregen
Afdeling af Dcekket, som var afstcengt ved et Forhceng. Kvinderne
var saa mange, at de aldeles fyldte pladsen. De var allesammen
tilslsrede. paa hele Reisen viste neppe en af dem sig fremme paa
Dcekket blandt de mandlige Passagerer.
Det gjorde et vemodigt Indtryk at se dette Billede paa den
muhammedanske Kvindes Fornedrelse. Alene Kristendommen Mer
Kvinden paa hendes rette plads nemlig som ligestillet med Manden
i Henseende til person, men som underordnet ham med Hensyn til
Kald. Hvert Forssg paa at rokke denne Ordning det vcere nu
ved at scenke hende under eller ved at ophoie hende over hendes naturlige
plads, vil tidligere eller senere stade hende og gjennem hende det hele
Samfund. Guds Anordning kan man aldrig ustraffet rygge, selv om
man gjor det i den bedste Hensigt.
Nceste Dag var Ssndag. Det var den 30te September, en herlig
Dag, smukt Veir, varmt og stille. Jeg fslte mig saa fri og utvungen.
„Her ved ingen," tcenkte seg, „hvad vi er for Folk, ingen fporger ef
ter, hvorfra vi kommer, eller hvor vi reiser hen." Det er virkelig en
Hvile engang imellem at komme til et Sted, hvor man er ukjendt af
alle. Saa gik vi og vandrede med hurtige Skridt frem og tilbage
paa Dcekket. Men det varede ganske kort. Ln af passagererne hen
vendte sig til mig og spurgte paa engelsk: „Er De Dr. N)?"
Jeg blev hsist forbloffet. Jeg spurgte straks, hvem han var, og
hvorledes han kunde kjende mig. Han fortalte da, at han var en
amerikansk Missioncer, havde i den sidste Tid vceret i Lrzerum, men
var nu paa Vei til Marasch for at blive Tcerer ved et amerikansk
Seminarium dersteds. Da jeg i var i Amerika, var han Stu
dent ved Hales College i New-Haven, (llonn. Han havde seet mit
portrcet og kjendte mig igjen efter det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiloster/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free