Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Fra Smyrna. Patmos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Tyvende Kapitel.
Tid spillede den en noksaa vigtig Rolle og naaede en hoi Grad af
velstand og Magt. Den var ogsaa bekjendt som et Sted, hvor Runst
og Videnstab havde mange Venner og Dyrkere. Som et Kunstverk
af fremragende Rang ncevnes den saakaldte Roloss paa Rhodus, som
regnes blandt Verdens syv Underverker. Ven var et kolossalt Billede
af Solguden og stobt i Bronee af en Billedhugger ved Navn Ehares.
Den opstilledes omtrent 300 Aar for Ar. og var ca. 55 Meter hoi.
Omtrent et halvt Aarhundrede senere blev den omstyrtet ved et Jord
skælv. Rhodus tilhorer nu det tyrkiste Rige. Indbyggerantallet ud
gjor omkring 27,000. I hovedstaden, som ogsaa heder Rhodus, bor
ca. Mennesker, paa Grund af de svcere Jordskælv, som i
de sidste Aartier Gang paa Gang har herjet Gen, befinder den sig
for Tiden i en meget mislig Forfatning.
Vor Dampbaad ankrede ved hovedstaden. Der gik den glade
Munk, jeg for har omtalt, iland. Udenfra scet viste Staden sig ganske
smuk. Den har en Mamgde Mosteer, som for har vceret kristne
Rirker. Der bygges ogsaa en romerst-katholst Rirke. At der tillige
er grcrst-katholste Rirker, anser jeg for givet. En stor Del af Stadens
Indbyggere er nemlig Grcekere.
Det var allerede msrkt, da Dampskibet lettede Anker. Den sste
Oktober tilbragte vi udelukkende paa havet. Veiret var saa herligt,
som man kunde snste det. havet laa roligt, ncrsten som et Speil,
Solen gav os 30 Graders Varme. Skibet gik saa ncer Lilleasiens
Ryst, at vi meget godt kunde se samme, her havde Apostelen Paulus
ofte færdedes. Den stsrste Del af Ryststrcekningerne omfatter de tid
ligere landskaber Pamphylicn og Qlicien, som ofte omtales i Beret
ningen om Pauli Missionsreiser. hvor ganske anderledes er det ikke
nu, mod hvad det var paa den Tid, da han reiste frem og tilbage
og prædikede Evangeliet! her i Lilleasien fandtes der en Mamgde
blomstrende Menigheder; nu kan man sige, at de er totalt bortfeicde.
Men det er en Advarsel for os, som nu lever midt oppe i et blomst
rende Menighedsliv. Det gjalder at vandre i Gudsfrygt, om vi vil
undgaa Odelaggelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
