Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Safed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)?!>erne i 5.if»5. 301
han sik staa op igjen og kunde blive betragtet som en virkelig gjen
funden Ton.
Dagen derefter gik vi allerede tidlig, Al. ? om Morgenen, til
Missionæren igjen. Han fulgte 05 ud i fiere synagoger. Gudstje
nesten var allerede i fuld Gang, og det gik meget stenende til. Den
ene lceste hsit her, den anden der. Alle ramsede ivei. Nogen Andagt
kunde man ikke spore. s>ine Bsnner fremmumlede de, medens de
idelig vuggede Aroppen frem og tilbage og bsiede sig. Her og der
hsrtes lydelig Graad, men den var blot kunstig. Lt forholdsvis
bedre Indtryk gjorde Gudstjenesten i den spanske synagoge, som var
den sidste, vi besogte. Det var et ganske stort og vakkert Rum. Der
gik det ogsaa meget mere ordentligt til. )Daa forskjellige steder i
salen stod Rabbinere og lceste ved et slags Altere. De var klcedte i
sorte Rapper. Midt i Talen var en Forhsinmg. Der stod en Fore
læser med en Bogrulle, som indeholdt Mose Tov. Gm en s>tund steg
han ned fra Forhsiningen. Alle, som var i synagogen, trcengte sig
da omkring ham for at faa kysse Toven. Det var virkelig et rorende
Meblik, saa jeg holdt paa at faa Taarer i Vinene. I Isdernes
Talmud staar der om denne Ayssen: „Mange er de, som trcenger
sig frem for at kysse Tovbogen, men faa er de, som er nidkjcere for
at holde dens Bud." G, naar stal dette arme forblindede Folk blive
kvit dette Dcekke, som nu, efter Apostelens Grd, hviler over deres
Hjertes Gine, saa de ikke kan se, at den Messias, son: de venter paa,
og hvis Aomme de beder om, allerede er kommen. Ikke kan man
undres paa, at Apostelen Paulus, som selv havde vceret en saa ivrig
lode, at han deri havde overtruffet alle sine samtidige ikke kan
man undres paa, at han fslte en uudsigelig sorg i sit Hjerte, naar
han saa, hvorledes hans „Brodre efter Ajodet" med al sin Nidkjcer
hed for Gud dog for vild, idet de stodte an mod Anstodsstenen Aristus.
Denne hans 3org gik endog saa vidt, at han snstede selv at vcere „en
fra Aristus forbandet Ting", om han dermed kunde komme sit Folk
tilhjcelp. En jodist Gverrabin sagde engang til mig: „Det maa
isandhed ansees for et linder, om der sindes en Isde, fom kan gaa
opreist. saa trykket og plaget har dette Folk vceret i Aarhundreder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
