Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Nazaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mi og tredivte Aapitel.
NaZaret.
var nu paatide at forlade Tabor. Nedad Bjerget maatte vi
gaa tilfods ncesten den hele Vei. Vm en stund overlod vi
vore Heste til Dragomanerne og deres Tjenere og satte selv ret udfor
Vjerget, idet vi tcenkte, at vi paa den Maade skulde forkorte Veien.
Deri tog vi imidlertid feil. vistnok blev vor Vei mere ret og for
sacwidt kortere, men da vi kom ned paa sletten, saa vi til vor store
Overraskelse vore Folk og Heste der nedenfor os. Det er altid bedre
at gaa banede Veie, selv om de er lcengere, end at tage sig frem i
aldeles übanet TNark. Da vi traf vor Dragoman, var han meget
vred og fremholdt for os, at det altid var s>kik, at hver Rytter skulde
lede sin egen Hest. Det, sagde han, havde selve Dronningen af Eng
land gjort, da hun efter et Bessg paa Tabor drog nedad Bjerget.
Han lsi naturligvis, men vi tog imod Irettesættelsen og havde ikke
netop da Tyst til at indlade os i noget Ajcrvl med ham. Vi satte
os stille og pynteligt op paa vore Heste.
Alokken var omtrent 5 om Eftermiddagen, da vi sik Me paa
liazaret, og Al. red vi ind i Byen. Vor Tjener seman, som
med Bagagen havde reist en anden Vei og ikke vcrret oppe paa Tabor,
var allerede kommen for os ind i Byen. Han havde ogsaa skaffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
