Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Samaria. Sikem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sikem. Templet paa Garizim. 403
indflyttede hedninger blandede sig med de tilbageværende Rester af den
israelitiste Befolkning. Dyrkelsen af Jehovah sik ogsaa tilsidst Over
haand over Afgudsdyrkelsen. Da derfor Joderne efter det babyloniste
Fangenstab Aar 536 f. Ar. lagde Grunden til det nye Tempel i Jeru
salem, vilde Samaritanerne deltage i Bygningen; „thi sagde de, vi
soger eders Gud ligesom I, og ofrer til ham" (Lsr. 2).
Isderne afviste dem med Haan. Derover blev de forbitrede og
sogte at gjore Isderne al den Fortrced, de kunde. Hadet mellem de
to Folk naaede sit Hsidepunkt, da Samaritanerne byggede sig sit Tem
pel paa Garizim, indviet til Jehova. I Sammenhang med denne
Tempelbygning forssgte Samaritanerne at fremstille Garizim som ver
dens helligste Sted. Saaledes opstod ogsaa blandt andet det Sagn, at
Garizim var det Bjerg i Moria Land, hvorhen Abraham gik for at
ofre sin Son Isak. Og de paastod, at deres Tempels allerhelligste
var bygget just paa det Sted, hvor Abrahams Offeralter havde staaet.
Det Alter, som Josva ifslge Mose Befaling byggede paa Lbal (Jos.
8), henlcegger Samaritanerne til Garizim. De har ogsaa i Overens
stemmelse hermed cendret Lovens Tert under paastud af, at Joderne
har forfalsket den af Had til dem.
Templet paa Garizim havde staaet i omtrent 300 Aar, da det
i Aaret f. Rr. i Bund og Grund og for en Tid odelagdes af
Johannes Hyrkanus, som lagde hele Landstadet Samaria under lo
dernes Herredomme. Paa Frelserens Tid laa Samaritanernes Tempel
altsaa i Ruiner. Den romerske Reiser Hadrianus lod efter forfærde
lige Blodbad paa Samaritanerne omkring Aaret eft. Ar. bygge
en By paa Garizim med et Tempel for Jupiter, og det just paa det
Sted, hvor Samaritanernes Tempel havde staaet. Op til Jupiters
Tempel forte en vceldig Trappe, som ifolge en gammel pilegrims
Meddelelse i det fjerde Aarhundrede stal have havt 300 Trappe
trin. Hvor lcTnge dette Tempel stod, ved man ikke. Men da ncevnte
pilegrim blot omtaler Trappen, saa synes dette at antyde, at selve
Templet allerede dengang var sdelagt. I det femte Aarhundrede byg
gedes paa dets Tomt en kristen Airke, som siden omgaves med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
