Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 46. Ankomsten til Jerusalem. Johanniterhospitset. Den første Morgen der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lohanniterhospitset. 431
standerens vcerelse sik jeg Tag i nogle Numere af en tyst Avis. Dem
lceste jeg naturligvis med stor Begærlighed ; thi Avisnyheder havde
vi ikke faaet, siden vi forlod Tystland. Min Reisefcelle sik ogsaa en
Mcengde amerikanste Blade paa Retur fra Kristiania, men de var
alt andet end ferske. De ferske tyste Aviser var Dage gamle, men
for den, som ikke har lcest en Avis paa fiere Uger, var det ferskt nok.
I Jerusalem, som dog er en By paa 50 K 60 Tusinde Indbyggere,
udgives ingen politisk Avis paa noget sprog. Den, som vil have
saadanne, maa skaffe sig dem fra Beirut i syrien, fra Aairo og Alex
andria i ALgypten eller fra Europa. Dette hores underligt for den,
som er vant til hver Dag i sine Aviser at lcese telegrafiske Meddelelser
om det, som i de ncermest foregaaende Timer er steet eller saa ncer vilde
vcere steet over den hele Jord.
I de Dage, vi var i Jerusalem, dsde den russiske Reiser Alex
ander 111. Underretningen herom kom pr. Telegraf til den russiske
Generalkonsul, han heiste sit Flag paa halv stang. Folk strsmmede
til for at hore, hvad det skulde betyde, og saaledes udbredte denne
Nyhed sig fra Mund til Mund udover den hele By. Det er isandhed
et „roligt og stille Levnet", Folket i disse Egne forer. De foruroliges
ikke af politiske Agitationer eller sensationsnyheder af noget Slags.
Straks jeg var kommen ind i hospitset, vilde jeg telegrafere hjem
til min hustru for at faa Svar i Lsbet af Aftenen. Jeg omtalte
mit Forehavende for husfaderen, som lo og sagde: „Forhast Dem
ikke; det er ganske det samme, hvilken Tid De indleverer Telegrammet
idag; det gaar saa ikke for imorgen alligevel, det kan De vcere sikker
paa; og faar De Svar om tre Dage, kan De vcere fornsiet." „hvad
siger De?" fpurgte jeg forundret. „Ja", sagde han, „De maa komme
ihu, at De besinder Dem i Tyrkiet nu og ikke i Europa." han havde
Ret. Forst paa tredie Dsgnet sik jeg Svar.
Det fsrste, vi havde at gjore efterat vcere komne i Orden i vort
3ogi, var at tage Farvel med vor Dragoman og hans Tjener, vi
kunde ikke lade vcere at udtale vor Misnsie med den Maade, hvor
paa Dragomanen havde opfyldt sine Forpligtelser mod os paa Reisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
