Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 47. Det græske Kapel. Den hellige Gravs Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 og firticndc Kapitel.
Rundt Stenen laa der, da vi var derinde, en hob Mennesker
paa Rncr. Den ene kom og den anden gik; alle boiede de sig Gang
xaa Gang og kyssede Stenen, medens de gjorde Rorsets Cegn. Mange
Ansigter bar pra-get af megen Andagt og ærefrygt. Flere af dem
tog Gjenstande ov af sine bommer og lagde dem vaa Stenen, isoer
deleshed perlebaand og lignende Cing, for derigjennem at faa dem
indviede. Skjont der naturligvis laa megen Overtro heri, kunde jeg
dog ikke undgaa at faa et godt Indtryk af det hele Skuespil; jeg
bavde undertiden ondt for at bolde mine Taarer tilbage; thi selv om
mange af den:, som boiede Ana-, blot var hyklere, er der dog alli
gevel Grund til at tro, at andre var oprigtige, fromme, gudelffende
hvis hjerter var fyldte af 3ov og Cak for den Naade, som
Gud i Kristus havde bevist dem og den hele Mennestehed.
Fra Salvelsesstenen gik vi til Golgatha eller til det saakaldte
hovedpandested. Det bebraiste Ord Golgatha betyder hjerneskal og
Stedet kaldtes saa, fordi det formodentlig faa ud som en hjernestal.
2 Aarhundreders sob er imidlertid dets Udseende ved Afhug
ninger og Indbugninger blevet vasentlig forandret. Det er en
bden Opboining omtrent 4/2 Meter over Kirkens Gulv; den ligger
Uge Mboire, naar man kommer ind i Airken gjennem den store portal,
to trapper forer did op, den ene for de saakaldte latinere eller
de romerff Ratbolsse, den anden for de graeffe. Disse to Airkers
Uledlemmer kan naturligvis ikke engang bruge samme Crappe op
til det bellige Sted. Jeg vil raade laseren til at folge med paa
Grundplanen Side Bessrivelsen bliver derved livligere, paa
dette Rart er Golgatba betegnet med den latinsse krappe nied
c og den gr.rffe med c 4. vi gik op ad den forste.
I det 7de Aarbundrede opstod det Sagn, at det var paa Gol
gatba, Abrabam bvggede det 2llter, paa bvilket ban vilde ofre fin Son
-agnet bar naturligvis ingen historist Grund, men den Ide,
son: ligger udtrvkt i samme, er meget smuk. Abrahams Offer var
en handling ud .n den storsle tillid til Urokkeligbeden af Guds softe,
og Kristi hengiven i Voden var den storste handling ud af Guds
trofasthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
