Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 55. Til det døde Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ln Rban. Bcekken Rrit, 527
didned, ser det ud som et lidet Dukkehus liggende paa Bunden af en
svimlende Afgrund.
Dalen stal vere rig paa Gazeller, Duer og andre madnyttige
Dyr, ligesom ogsaa paa Ravne og Gribbe. I Bjergvæggen paa
Bekkens begge Tider findes en stor Mengde Huler, som fra gammel
Tid af har dannet Boliger for Eremiter, og, efter hvad man fortalte
03, endnu den Dag idag stal gjore det. Det er yderst rorende at
tcenke paa disse Eremiter, som her under suk og Jammer, Forsa
gelser og lidelser af alle Tlags i Enrum med Gud arbeider paa at
rense sig fra sin synd. De er villige til at underkaste sig, hvad det
stal vcere for at behage Gud, men kommer dog aldrig til nogen Fred,
da de ikke kjender den Frihed gjennem Troen paa Jesus Rristus, som
Evangeliet prediker..
Det fortcelles om Johannes den Dsber, at han opholdt sig i
Grkenen, indtil han stulde fremtråde for Israels Folk. Her i disse
Trakter har han altsaa tilbragt mange Aar af sit liv under Forsa
gelse, Bon og lesning af de hellige skrifter, og han boede kanske i
en af de Huler, som vi nu saa; men dette gjorde han ikke for at rense
sig fra 3>ynd men for at forberede sig til det store Raid, som Gud
havde givet ham, og det er klart, at i et saadant Giemed er et
lamgere eller kortere Gphold i Afsondrethed fra alle Mennesker af
stor Nytte.
Men vi fortsætter vor Reise. Hist og her var landeveien bleven
ssnderstaaret af Regnflommen, og at reparere den blev der ikke Tale
om; et Aar steder var den saa sdelagt, at vi maatte stige af Vognen
og lede Hestene frem. I de tyrkiste Tande stoder man overalt paa en
strekkelig ligegyldighed. Verst af alle var dog en anden Hindring,
som vi stsdte paa. Det var en dod Aamel, som laa paa landeveien,
og som sikkert havde ligget der i lang Tid. Da vi kom i dens Ner
hed, maatte vi stige ud af Vognen. Audsten bandt lommetsrkleder
for Ginene paa Hestene for at lede dem forbi Aadaveret. stanken
var saa strekkelig, at min Reisefelle og jeg maatte holde for Nescn
og springe alt hvad vi orkede for saa hurtig som muligt at komme
forbi. Ingen tenker imidlertid paa at velte Aadaveret i Veigroften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
