Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 79. Luksor. Karnak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dronning hatasu. 773
dette Virvar reiser der sig en Gbelifk, som vel maa kaldes det mer
keligste af alle til vor Tid bevarede Mindesmerker af dette s>lags.
Den er paa det ncrrmeste 30 Meter hoi; den nederste Vel er 2,65
Meter i Tversnit og Veglen er Ailogr. Materialet er den
allerskjsnneste Rosen-Granit, og Hieroglyfffriften paa den er sin og
skarp. Det ser ud, som om den var udfort med et skarpt Instrument
i et eller andet blsdt stof. Obelisken er reist as en Avinde, Dronning
Hatasu, Datter as den nys omtalte Tutmes I. Hun maa have vceret
en meget karslig Avinde. Hun havde to Brsdre, som i
Historie bar Navnet Tutmes II og Tutmes 111. Hun var gist med den
fsrste, men han synes at have vceret en svag stymper; det var posteren,
som forte Regjeringen. Ester hans Dsd regjerede hun som Formynder
for Tutmes 111, indtil han endelig tvang hende til at afstaa ham
Nedre-ALgypten. I Indskriften paa Obelisken fremstiller Hatasu sig
med mandlige prydelser og med s>kjceg. Indskriftens midterste Rad
lyder saaledes: Diademets Herskerinde, hvis Aar ikke visner, den
seierbcerende Hatasu opretter dette som et Mindesmerke om sig til si«
Fader Ammon, Herskeren over begge Tandes Troner, idet hun satte
op for ham to store Obelisker foran den med Buster prydede Ammons
pylon Aldrig har noget lignende vceret siden Verdens ska
belse, vceret iverksat som det, som solens Barn Hatasu har fuld
byrdet, hun, „som har Qvet ligesom solen evindelig." En Indskrift
nederst paa selve pylonen beretter, at Dronningen brugte syv Maa
neder til at reise Gbelisken, at den var overtrukket med Guld, noget,
som sikkert ogsaa var Tilfceldet med de ovrige Obelisker, samt at
Dronningen selv havde opveiet det dertil fornodne Guld.
Fra Obelisken klatrede vi over stenene og vandrede over den
femte Pylon ind i en ny ssilesal med Billeder, som fremstiller Tut’
mes I. Ogsaa her var vceggene og Sollerne fulde af Hieroglyfskrift,
foran hvilke vi dog ikke havde Tid til at stanse. Endnu nogle
s>kridt og vi befandt os i det Allerhelligste, et Rammer, bygget af
haard Granit, vi staar her i Templets crldste Del. En Indskrift,
som opbevares i Gize Museum, fortceller, at Templet i Aarnak blev
bygget i elleve Dynastier, omkring Aar f. Ar. Dette bekrceftes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
