- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
1

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Börne og Goethe.

———


De Mænd, der omkring Aaret 1830 bekæmpede alle de
Former af Tyranni, som den Gang trykkede Tyskland, ere i vore
Dage ramte af en Upopularitet, der ikke synes at ville vige saa
snart. Det er forklarligt. Ti den nulevende yngre Slægt i
Tyskland, der har Rigets Enhed bag sig — hin Enhed, der den Gang
stod som en fantastisk Forhaabning — og der har set Tyskland
udfolde sin samlede Magt i raadsnar, til alle Sider sejerrig
Handling, interesserer sig lidet for de gamle Drømmerier om hvorledes
Enheden skulde bringes til Veje og ledes ved hine Forfatteres
evindelige Spotten over tysk Søvnighed og Daadløshed, tysk
Pedanteri og Teoretiseren, da Udfaldet har vist, hvor praktisk og
behjærtet det spottede Tyskland, naar Lejlighed gaves, kunde være.

Særlig er siden den tysk-franske Krig de Skribenter, som
for et halvt Aarhundrede siden stadig hævede Frankrig paa
Tysklands Bekostning, i vide Kredse bievne ramte af en Art Ban.
Man betragter dem som slette Patrioter og daarlige Profeter. Kun
et ringe Mindretal formaar at indsé, hvor kraftigt selve hin Harme
og Haan over den daværende usselige Tilstand har medvirket til
det Omsving og Opsving, som er fulgt.

Blandt de Forfattere, der i Datiden stod i første Række, er
næppe nogen bleven skudt til Side som Ludwig Börne. De Stoffer,
han behandlede, ere forældede, og kun den kyndige ser, at Formen
har overlevet Stoffet. For hans abstrakte Fyrstehad, hans
republikanske Frisind er der i den unge Kejserstat ingen Brug. Og
hans Personlighed passer ikke ind i de nye Forhold. Ti hvor
Statsideen lidt efter lidt er ved at blive almægtig, hvor den fra
oven, despotisk-socialistisk, søger at indskrænke det private
Initiativ, forvandler saa mange Borgere som muligt til lønnede
Embeds-mænd og giver den lønnede Embedsmand Forret for den uansatte

1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free