- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
4

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med et Skær af ældgammel, ærværdig Selvstændighed. Det var
en Patricierrepublik, hvor den fremmede var at betragte som
retløs. Ve den, der for en Frankfurterdomstol havde en Strid
med en Frankfurterborger, selv om han paa sin Side havde den
soleklare Ret! De herskende Familier holdtsammen, viste hverandre
Højagtelse under alle mulige gammeldags Former. At røre ved
nogen af Stadens gamle politiske eller sociale Indretninger stod som
utænkeligt. Øvrigheden var uden Foretagelseslyst, Indbyggerne
uden den Følelse, at noget som helst her kunde forandres. Ingen
Tanke om politisk Samhørighed med det øvrige Tyskland. I
Datidens Tyskland var hver By og i Byen hvert Kvarter en lille
Verden for sig.

Goethe var et Patricierbarn i Staden. Hans Fader var
kejserlig Raad. Da Ynglingen havde lært sin Fødeby grundigt at
kende, maatte det se ud for ham, som kunde Skæbnen umuligt
have andet i Vente for ham end borgerlig Lykke i Frankfurt.
Ti Staden fangede: Familierne bemægtigede sig den skønne og
højtbegavede unge Mand, Kvinderne hægede om ham, Traditionerne
bandt ham; der var intet som kunde drage ham til de større
Byer, Wien eller Berlin; de laa Frankfurt saa fjærnt som i vore
Dage Rom og Petersburg. Den Skæbne syntes ham beskikket
efterhaanden at blive Retslærd, Ægtemand, Embedsmand, Husejer
og literær Notabilitet i sin Fødeby.

Naar Goethe i Virkeligheden undslap denne Skæbne, saa
beror det som bekendt nærmest paa den Omstændighed, som
Börne har taget ham saa ilde op, den, at han blev en
Fyrste-tjæner, at Hertugen af Weimar gav ham en høj Stilling ved sit
lille Hof.

Ogsaa Börne fødtes i Frankfurt am Main; men i
Jødekvarteret. Paa hans Tid var det en Ulykke at fødes som Jøde i
Tyskland; ti Jøderne havde der som andensteds ingen
borgerlige Rettigheder. Men det var en særlig Ulykke at fødes som
Jøde i Frankfurt am Main. Ti i de øvrige store Byer havde paa
dette Tidspunkt (1784) de selskabelige Forhold til en vis Grad
raadet Bod paa den politiske Udelukkelse. De israelitiske Huse
vare saa vel i Wien som i Berlin stærkt søgte som Midtpunkter
for fordomsfri Dannelse og aandfuldt Vid. Geniale Jødinder som
Rahel, dejlige Jødinder som Henriette Herz, som Baronesse
Grot-thuis, som Baronesse Amstein, som Fyrsten af Reuss’s Gemalinde
og mange andre skulde snart blive toneangivende i Preussens og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free