- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
6

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ernes Sag var for ham intet Spørgsmaal for sig, men en lille Del
af Menneskehedens store fælles Frihedsanliggende.

Dog, havde Goethe meget at overvinde, før han rev sig løs
fra Frankfurteratmosfæren og naaede sit frie, overskuende
Standpunkt, saa havde Börne Vanskeligheder af en ganske anden Art
at kæmpe med.

Hans Fader var en kold, klog Mand, der af Verdens Gang
til fulde havde lært, at hvad det for Mænd i hans Stilling gjaldt om
var at leve stilfærdigt for ikke at udæske Hadet. Da han besad
arvet Formue, havde han kunnet erhverve sig adskillige teoretiske
Kundskaber; han havde endog studeret samtidig med Fyrst
Met-ternich ved Universitetet i Bonn; men af Forsigtighed gav han
Sønnens eneste Lærer stræng Befaling til at indskrænke
Undervisningen til den gammeljødiske, Hebraisk og Tajmud. Drengen, der
var stille og sky, blev haardt behandlet i Hjemmet, blev,
formentlig til hans eget bedste, knækket paa ethvert Punkt, hvor
han vilde gøre en Vilje gældende. Og saaltdes kom han til,
sløvet i sit Følelsesliv, dobbelt vakt i sit Tankeliv, at opfatte alt
fra Forstandssiden. Hvad der mødte ham, var dumt eller ikke
dumt, intet videre.

Læsningen af Jødernes religiøse Skrifter gjorde saa lidet
Indtryk paa ham som Besøget af Synagogen. Visse Bønner, som
f. Eks. Bønnen om Genindførelse af Offertjænesten, mishagede ham
trods hans Drenge-Ortodoksi. Til sine Omgivelsers Forfærdelse
sagde han: »Det er en dum Bøn«.

Saa faldt Schillers Afhandling »Die Sendung Mosis« i hans
Hænder og foranledigede et Omslag i hans Forhold til
Troslærdommene. Han saå her Fortællingen om sit Folks Lovgiver berøvet
alt ufatteligt og underfuldt.

Anekdoter fra hans Drengeaar anskueliggøre Kritikens
Vaagnen i Barnets Sind og vise en de Kræfters Spil, der formede
dets Karakter. Det blev stærk Regn og Kørevejen var aldeles
opblødt en Dag, da den unge Börne var paa en Spadseretur
uden for Frankfurts Porte med sin Lærer. »Lad os gaa over paa
Gangstien«, sagde Drengen. »Véd du ikke«, svarede Læreren, »at
Stien er os forbudt«. Drengens Svar: »Der er jo ingen, der sér
det« gav Læreren Anledning til en moralsk Formaning og nogle
Ord om Lovens Hellighed. »Det er en dum Lov«, sagde Börne.

Læreren tog sig vel i Agt for at hidse Barnets Forbitrelse.
Men der var saa mange Anledninger til den. Ved ingen offentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free