Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlystelse i det fri turde nogen Jøde være tilstede, end ikke
naar en Luftballon steg op. Ved alle Festligheder, naar Byen
f. Eks. var smykket i Anledning af fyrstelige Personers
Indtog, bleve Jøderne lukkede inde i deres Gade; da ved Leopold II’s
Kroning nogle enkelte af de mest ansete havde vovet sig ud,
bleve de anholdte og bragte paa Hovedvaglen. Adgangen til de
fleste Hoteller og alle frie Pladser var dem forment. Den
almindelige Regel med Hensyn til Betrædelse af Stadens Terræn var
den: Hvor der er en grøn Plet, der maa ingen Jøde være. Om
Søndagen bleve Jødegadens Døre endog lukkede Kl. 4 Eftermiddag,
og kun den fik Lov til at komme igennem, der skulde bringe et
Brev paa Posthuset eller hente Medicin paa et-Apotek; der stod
altid Vagt ved Porten. Den lille Börne plejede at sige: »Jeg gaar
blot ikke ud, fordi Skildvagten er stærkere end jeg«. Og dog gav
Drengen, der tidlig røbede et blivende Hang til Velgørenhed, en Dag,
da han blev tiltalt af to Tiggere, en kristen og en jødisk, den
første alt, hvad han havde hos sig. »Hvorfor giver Du ikke dit
Folk Fortrinet?« spurgte Læreren. »Fordi der staar i Salomons
Ordsprog, at vi skal sanke gloende Kul paa vore Fjenders Hoved«.
Den samvittighedsfulde Lærer svarede med at afvise denne
Bevæggrund: »den beroede paa den falske Forudsætning, at de
Kristne vare Jødernes Fjender«.
Til de fleste Ejendommeligheder, der i vor Mandsalder
frem-træde hos os, findes Spirerne tidligt. Det’ligger nær, ogsaa i
Börnes Ungdomsliv at søge efter de første grønne Spirer til den
finere Blomst af hans Produktion, i hvilken saa meget Hjærte og
saa megen bunden Poesi træder os i Møde. Men hvor fandtes i
Frankfurter-Jødegaden den grønne Plet, paa hvilken han som
Mand i blødere Stemninger kunde tænke tilbage? Glædesløse
Barndomsindtryk, Kulde fra Forældrenes Side og rundt om ham kun
Vindesyge og fejg Forsigtighed, alle de Laster, som Undertrykkelsen
avler. Det synes umuligt at nogen aandig Blomst kunde skyde
i Vejret mellem dette Gettos ujævne Brosten. Og ganske vist
kom Börne heller aldrig til at frembringe nogen Skovduftslyrik
eller Kyststemningspoesi. Men i disse Tvangsforhold smeddedes
en Karakter saa stærk, at den aldrig kunde bøjes eller blødnes
eller brydes, og paa hvis diamanthaarde Fasthed hverken Smiger
eller Magtsprog bed, en Karakter, saa hermelinsagtig i sin Renhed
som Spinozas under lignende Forhold udviklede Væsen, og i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>