- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
9

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa er dette for Börne Svaghedens Filosofi: hvo der kun har
Kraft nok til at kunne komme til Rette med sig selv, er stærkest
alene, men hvo der efter Selvbeherskelsen har et Overskud af Kraft,
han vil ogsaa beherske andre. Og Kritikeren gennemgaar Tells
Handlemaade Punkt for Punkt: Tell hilser ikke Hatten paa Stangen,
men det er ikke Frisindethedens ædle Trods, det er kun
Filister-stolthed, en Blanding af Æresfølelse og Frygt; han gaar med
nedslagne Øjne forbi Stangen for at kunne sige, han ikke har sét
den. Og da Gessier kræver ham til Regnskab, er han ydmyg,
saa ydmyg, at man skammer sig over ham; han siger, han har
undladt det af Uagtsomhed og ikke skal gøre det mere.

Börne vurderer ikke Æbleskuddet: en Fader kan vove alt for
sit Barns Liv, men tør ikke sætte selve dette Liv paa Spil. Hvorfor
skød Tell ikke straks Tyrannen i Stedet for at bede for sig som et
Fruentimmer og sige sit »kære Herre! kære Herre!«. Han
havde fortjænt Ørefigen derfor. Og, fortsætter Börne, er det ikke
Forræderi og en slet Streg af ham, at naar Fogden paa Søen
betror sig til hans Hjælp — som Fjende til Fjenden — at han da
springer i Land, støder Baaden ud i Vandet og giver den til Pris
for Stormen. Og Börne tager den stærkeste Forargelse af Repliken;

Ich aber sprach: Ja Herr, mit Gottes Hilfe
Getrau ich mir’s, und helf uns wohl hindannen.

So ward ich meiner Bande los und stand
Am Steuerruder und fuhr redlich hin —

»Hvor kommer, udbryder Kritikeren, den jævne Mand til denne
Jesuitisme? Jeg begriber ikke, hvorledes man nogensinde har
kunnet finde denne Handling sædelig, endsige skøn. Tell lægger
sig i Baghold og dræber uden al Fare sin Fjende, der ikke tror
sig udsat for nogen Fare!«

Det kan ikke undre, at den, i hvis aandelige Organisme
Retssansen havde udviklet sig til en saadan Skarphed og Finhed,
at den formelig vikarierede for den egentlige æstetiske Sans,
maatte savne Organet for Goethe, hvis Retfærdighedstrang var
forholdsvis uudviklet. — —

Efter et Ophold hos en Professor i Giessen blev den unge
Börne sendt til Berlin, da hans Fader ikke havde kunnet faa Bugi
med hans Lyst til Studier, skønt disse kun kunde føre ham til
at blive Læge, hvortil han endda ikke røbede Anlæg. Han blev sat i
Huset hos den bekendte Læge Marcus Herz, hvis Hustru Henriette
— især bekendt som Schleiermachers Veninde — den Gang ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free