- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
11

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

furt brudt, før man lod den gamle Forfatning træde i Kraft paa ny.
Da ingen Jøde kunde være ansat i Byens Tjæneste, fik Börne sin
Afsked. Den jødiske Menighed i Frankfurt havde under Interregnet
af Senatet tilkøbt sig Borgerrettighederne for en Sum af 440,000
Gylden. Man kasserede simpelthen disse Rettigheder —
selvfølgelig uden at give Pengene tilbage. Det var, skriver Karl Gutzkow,
som om de Kurerer, der fløj frem og tilbage mellem Wien, hvor
Fredskongressen havde sit Sæde, og de andre tyske Byer, der
havde hver sin Reaktionskongres, oprev Furer i den blodsivende
tyske Jord, i hvilke man paany vovede at saa de gamle
Fordommes og Forrettigheders Sæd.

Det franske Herredømmes Fald berøvede Börne hans Embede
og hans Ulykkesbrødre deres Menneskerettigheder; han var
upersonlig nok i sin Tankegang til siden hen som før at ansé dette
Fremmedherredømme for en Skændsel.

Det kan imidlertid ikke undre, naar Goethes Ligegyldighed
ogsaa over for dette Udslag af den store Reaktion styrkede Börne
i hans Had til en Personlighed, der fra ingen ham tilgængelig
Side syntes ham stor. 1 sin begejstrede Anmældelse af Bettinas
Bog »Goethes Brevveksling med et Barn« — maaské den mest
desorienterende Kritik, Börne har forfattet — skriver han: »Hvad
gjorde Goethe, den største Digter, til et saa lille Menneske, hvad
slyngede Humle og Petersilie ind i hans Lavrbærkrans? Hvad
satte Nathuen paa hans ophøjede Pande? Hvad gjorde ham til
Forholdenes Træl, til fejg Filister, til Smaastadssjæl? Han var
Protestant og hans Familie hørte til det herskende Parti i
Frankfurt, dens Medlemmer kunde blive Medlemmer af Senatet. Da han
60 Aar gammel stod paa Højden af sit Ry, og Virakskyerne under
hans Fødder skillende skærmede ham mod Dalboernes lave
Lidenskaber — saa ærgrede han sig, da han erfor, at
Frankfurterjøderne fordrede Borgerrettigheder og fraadede mod den
»Huma-nitetsvaasen«, der talte Jødernes Sag«.

Hvad Börne mindst af alt kunde tilgive Goethe, det var
dog dennes Stilling til de store. Han oversaa, at den
Menneskealder, han selv var yngre end Goethe, betegnede en Sfæreforandring
i Skribentens Stilling til Fyrsterne og Publikum. I Tyskland levede
i det attende Aarhundrede Skribenterne ikke af Honorarer men af
Tilegnelser. Digterne vare nødte til at søge en fornem Beskytters
Yndest, til at undervise adelige Junkere eller ledsage unge Prinser
paa Dannelsesrejser. Wieland modtog Pengegaver til Tak for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free