- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
12

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dedikationer, Schiller tog med Glæde mod den Understøttelse,
Hertugen af Augustenborg skaffede ham fra Danmark. Monarker
og Fyrster, høje Herrer, Aristokrater nærede jo i Slutningen af
det attende Aarhundrede en virkelig, ja hæftig Interesse for
Filosofi og Poesi, for al den nye Sandhed og Skønhed; de droge
Forfatterne til sig som deres Ligemænd. Det var først ved den
franske Revolution at dette smukke Forhold ophørte, og Goethes
Livsstilling var ordnet før Revolutionen.

Börne stirrede sig blind paa de løsrevne Udtryk for Goethe’s
Fyrsteveneration. Han afskriver etsteds denne Passus af Goethe’s
Dagbog: »Derefter havde jeg den uventede Lykke at turde gøre
deres kejserlige Højheder Storfyrst Nicolaus og Gemalinde min
Opvartning i mit Hus og min Have. Ilendes kejserlige Højhed, Fru
Storfyrstinden, forundte mig at nedskrive nogle poetiske Linjer i
hendes sirligt prægtige Album«, og Börne tilføjer: »Det skrev han
i sit 71de Aar, hvilken Ungdomskraft!« Jo ældre han blev, jo
mere han selv udviklede sig til ikke at være andet end en
Inkarnation af den politiske Overbevisning, et Væsen, i hvilket den
politiske Overbevisning havde bemægtiget sig det hele Sjæleliv,
Talentet og Viddet, og hos hvem den var omdannet til en Religion
med alle Religionens Ytringsformer: Tro, Andagt, Fanatisme —
des mere værdiløs ja foragtelig forekom Goethes Tilskuerrolle til
de politiske Kampe ham. Et andet Sted skriver han: »Goethes
Dagbog har jeg nu endt. En saa tør og livløs Sjæl gives der
ikke mere i Verden, og intet er pudsigere end den Naivetet, med

hvilken han lægger sin Følesløshed for Dagen Og saadanne

Konsuler har det tyske Folk valgt sig: Goethe, der mere angest
end en Mus, roder sig ned i Jorden og gerne giver Luft, Lys,
Frihed, alt bort, naar han blot rolig i sit Hul kan tære paa
det ranede Stykke Flæsk, og Schiller, der ædlere, men ligesaa
modløs skjuler sig for Tyranniet bag Skydunst, og oppe hos
Guderne forgæves beder om Hjælp, og blændet af Solen ikke mere
sér Jorden og glemmer Menneskene, som han skulde hjælpe. Og
saaledes — uden Fører, uden Formynder, uden Retsven, uden
Beskytter — bliver det ulykkelige Land et Bytte for Kongerne, og
Folket en Spot for Folkene«.

Fra Sommeren 1818 af optræder Börne, der hidtil kun nu
og da havde udgivet Brochurer, som selvstændig Journalist, idet
han udgav og næsten alene forfattede Tidsskriftet »Die Wage«.
Han var den første Journalist i stor Stil, som den tyske Literatur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free