- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
13

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde frembragt, og først han gjorde den periodiske Presse i
Tyskland til en Magt. Jeg ejer de fleste, nu saa sjældne, Hæfter af
hint gamle, epokegørende Tidsskrift »fur Burgerleben, Wissenschaft
und Kunet«. Midlet, hvorved det trængte igennem, var Udgiverens
levende Stil og træffende Vid. Det behandlede Politik og Literatur
og Teater, det havde Medarbejdere som Görres (før dennes
Omvendelse) og som Willemer, Goethes rationalistiske og frisindede
Ven, (»Suleika«s Ægtemand); men hvad for et Tema, Tidsskriftet
end fremdrog, saa fik det ved Behandlingsmaaden en politisk Farve.
I Løbet af de fire Aar, i hvilke Börne forestod Udgivelsen af »Die
Wage«, overtog han desuden Redaktionen af to Dagblade, først
af »Zeitung der freien Stadt Frankfurt«, som han paa Grund af
Censurens uophørlige Plagerier maatte opgive allerede efter tre
Maaneders Forløb, saa af Bladet »Die Zeitschwingen«, der blev
undertrykt ved et Magtbud, samtidig med at der idømtes
Redaktøren en kortvarig Fængselsstraf. Börne rejste nu for første Gang
til Paris, hvorfra han en Tid lang leverede Korrespondancer til
Cottas forskellige Tidsskrifter, men vendte dog allerede 1822
tilbage til Tyskland, hvor en lang og farlig Sygdom udtømte hans
pekuniære Hjælpekilder og tvang ham til at henvende sig om
Bistand til sin Fader.

Denne var yderst misfornøjet med ham. Af sine andre
Børn havde han Glæde; men denne Søn, Doktoren, der intet
kunde fortjæne, havde, paastod han, allerede kostet ham store
Summer, og var dog ikke blevet andet end Forfatter af Artikler
og Skrifter, hvis Tendens aldeles ikke billigedes af hans
Ungdomsven, Fyrst Metternich i Wien. Hvad skulde han skabe sig Fjender
for! angribe de store! Passede det for hans Samfundsstilling?
Hvad var han overhovedet i Verden, siden han tillod sig at føre
saa stort et Ord ? Nu kunde han have været Læge og have samlet
sig Praksis, eller været Advokat og have ført Rothschilds Processer.
I Stedet skrev han Tidsskriftsartikler, rejste den Smule Penge op,
som de indbragte ham, og spærrede sig ved sine ugudelige
Bemærkninger om de store enhver Lejlighed til nogensinde at komme
paa grøn Gren.

Og Faderen kendte tilstrækkeligt til de politiske Forhold
for at vide, at hans Søn aldeles ikke behøvede at blive Læge
eller Advokat for at faa en indbringende Stilling. Han vidste ret
vel, hvorfra Hr. von Gentz og Hr. Friedrich von Schlegel fik
deres Veksler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free