- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
15

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tærede paa Livskraften, kunde til sidst ikke bære Trykket af den
politiske Reaktion.

Han var nu 44 Aar gammel og havde siden Frihedskrigens
Tid, det vil sige som Yngling og Mand, kun oplevet Siethedens
Triumfer og dens Forfølgelse af alt, hvad der var Retsind og
Frisind. Han havde aldrig kunnet løfte sit Øje op fra det Blad
Papir, han beskrev, uden at sé den blege Frygt for enhver stor
Lidenskab, for Idealer, ja for Ungdom trone paa Herskersæderne
Side om Side med dyrisk Selvopholdelsesdrift og dyrisk Svælgen
i Nydelse — Principet Mettemich og Gentz. Han havde ikke
opgivet det ringeste af sin Ungdoms og Manddoms Overbevisning,
men over Verden hang et Sørgeflor. Han følte sig til Mode, som
sad han i Tyskland paa Havets Bund, og en Dykkerklokke netop
gav ham Luft nok til ikke at kvæles. I Paris havde han aandet
frisk Luft. Dér havde Solens Lys, menneskelige Stemmer, Livets
Larm henrykt ham. Nu gøs han af Kulde nede blandt Fiskene.
Han døjede den forfærdeligste Kedsomhed. Stilheden gjorde ham
syg; det snævre i alle Forhold skurede hans Hud til Blods.

Han var en af de Naturer, som i Længden ikke udholde
Eksistensens Solosang. Han maatte have Symfonier af Beethoven
eller Tordenvejr. Han var af de Mennesker, der ikke føle sig
tilpas i en Loge i Teatret. Han vilde sidde i Parkettet med alt
Folket om sig.

Det forekom ham som om Livets Værdier i Tyskland bleve
udprægede under Jorden, i Midnatsstilhed, saadan som
Falskmøntnere præge. De der i Tyskland arbejdede, nød ikke, og de,
som nød, de som oppe i Dagslyset satte de Livsværdier i Omløb,
der vare frembragte der nede i Mørket under Angest og Bæven, de
arbejdede ikke. I Frankrig levede et livsglad Menneske et Liv
som et Ilbud, der sendes med Depecher til fremmede Byer, stedse
lil andre og som paa sine lange Rejser sér og nyder det mest
forskelligartede, i Tyskland levede han som en Postillon, der
stadig foretager samme korte Rejse frem og tilbage mellem to
Holdesteder og hvem Lykken rækker en ussel Drikkeskilling
derfor. Ganske vist kunde saa Postillonen gøre Rejsen i Søvne;
han kendte hver Sten paa disse to Miles Vej, og det kaldte man
i Tyskland Grundighed; men Börne, der sad i Soden i det lille
Hotel og studerede Gasernes Kampe i Gaarden, Kalkunhanernes
Skinsyge og Hunnernes Koketteri, var ikke glad ved den Lejlighed
til sjælden Grundighed, der tilbød sig for ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free