- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
19

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Punkt straaler vel hans Hæder mere klart. Medens Börne her
røber, at han som alle andre rejsende i Venedig vilde have kastet
sig ud i intetsigende Maaneskins- og Solnedgangssværmerier, vilde
have fabiet om Sukkenes Bro og Tyranniets Ødelæggelser og
Frihedens Velsignelser og alt, hvad der toner og funkler — stirrede
Goethe paa hin Faarehjærneskal. Hvad var der ved den? Den
var bristet, og med dette ubevæbnede Seerøje, der trængte ned i
Naturens Dybder, ned i Livets inderste Værksted, fra hvilket
Tingenes Former udgaa, saå Goethe den store Sandhed, han alt
forud havde anet, at samtlige Hjærneknogler vare opstaaede af
omdannede Hvirvelknogler, gjorde altsaa for Osteologiens
Vedkommende en Opdagelse, der var beslægtet med den, som han da
allerede havde nedlagt i sit Skrift om Planternes Metamorfose,
grundlagde den filosofiske Anatomi som han havde grundlagt den
filosofiske Botanik. Börne begreb ikke, at denne Aand, hvis
Livsværk er en af Grundpillerne i den moderne Verdens Bygning, her
ved sin Sans for Enheden i Formernes Forskellighed, ved sin
hellige Enfold, minder om de ældste Ophavsmænd til Oldtidens
Videnskab, en Thales, en Heraklit.

Den fortjænte Beundring for Börnes Karakterrenhed og
sædelige Begejstring bør ikke anfægte Anerkjendelsen af Goethes
Menneskeværd, end mindre Beundringen for Goethes Geni. Det er
ligesaa urimeligt at maale Goethe med Börnes falske Maalestok fra
1830, som at maale Börne selv med den falske tyske Maalestok fra
1870, og, som det nu til Dags sker, betragte ham som en
For-haaner af sin egen Nation og dens ypperste Mænd. Det var
naturligt, nødvendigt, at Börne maatte ringeagte Goethe; vi forstaa
hans Ikke-Forstaaen uden at dele hans Uvilje. Og vi kunne i fuldt
Maal glæde os ved hans Skrifters mandige Patos og skærende Vid
den Dag i Dag, selv om vi ikke drage de Konsekvenser, hans
Naturs ensidige Anlæg tvang ham ud i, og ikke over hans Prosas
sydende og blinkende Kaskader glemme Udstrækningen og Dybden
af det stille Ocean, som hedder Goethe.

                                                Georg Brandes.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free