- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
20

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Om Realisme i Videnskab og Tro.

[1]
————

Ordet Realisme bruges i vore Dage hyppigst som Betegnelse
for en Retning i den poetiske Literatur. Det anvendes snart i
dadlende, snart i rosende Betydning, men sjælden med klar
Bevidsthed om hvad det egentlig udtrykker og om Grænserne for
Gyldigheden af det Begreb, det angiver. En klar Redegørelse
herfor vil maaske først komme, naar den moderne æstetiske
Retning fuldstændigere og tydeligere har udfoldet sit Væsen og sine
Konsekvenser. Det er ikke den æstetiske Realisme, jeg her vil
drøfte. Jeg vil derimod søge at fremhæve det ejendommelige ved
den realistiske Tendens, der i vor Tid ikke mindre tydelig ytrer
sig paa Videnskabens og paa Livsanskuelsens Omraade. Det
følger af sig selv, at der maa være en indre Forbindelse mellem
Tendenserne paa de forskellige Omraader, thi lige saa lidt i den
aandelige som i den fysiske Verden gives der noget tilfældigt og
isoleret. Den menneskelige Aand kan ikke udstykkes saaledes, at
den i sin Fantasi følger Veje, som aldeles ikke have noget analogt
og parallelt med de Veje, den slaar ind paa i sin Tænkning og i
sin Tro. Det er kun de mest doktrinære og forstokkede af den
moderne æstetiske Realismes Modstandere, som hævde Kunst og
Poesi en saa afsondret Plads i Aandens Verden, at Strømningerne
fra andre Omraader ikke kunne eller ikke bør kunne naa derhen.
Ved at drøfte Realismens Natur og Berettigelse paa ét Omraade,
give vi indirekte Bidrag til Forstaaelse af dens Fremtræden paa
andre Omraader.


[1] I det væsentlige et Foredrag, holdt i »Studentersamfundet« den 2den
September 1582.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free