- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
23

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tydning. Hvor langt vi end gaa fremad fra Aarsag til Virkning,
eller hvor langt vi gaa tilbage fra Virkning til Aarsag, — en
Grænse øjne vi ikke. Vor Forsken kan staa stille, fordi den
mangler Midler til at komme videre, saaledes som f. Ex. Kants
og Laplaces Hypotese ikke fører os længere tilbage end til den
roterende Urtaage. Men hvor som helst vi begynde eller ende,
staar der stedse et nyt Spørgsmaalstegn. Det Princip, at Naturen
skal forklares ved sig selv, stiller derfor en uendelig Opgave.
Naturen som Helhed, som den Totalitet, der indbefatter alle
Naturfænomener i indbyrdes Sammenhæng, er et Ideal for vor
Erkendelse, til hvilket den Skridt for Skridt nærmer sig, men som
den aldrig fuldt vil kunne virkeliggøre.

II.



Naar vi gennemtænke Realismens Begreb paa denne Maade,
falder den absolut fjendtlige Modsætning til Idealismen bort. Det
er en af Idealismens Grundtanker, at vi ikke kunne blive staaende
ved de enkelte, isolerede Kendsgerninger, men maa søge et Baand,
der kan bringe Sammenhæng og Enhed til Veje. Idealismen har
fejlet ved den Antagelse, at vi kunne naa denne Enhed og
Sammenhæng ad anden Vej end netop ved fortsat Bearbejdelse af
Erfaringens Kendsgerninger. I sin Utaalmodighed foregreb den et
Ideal, som kun langsomt og kun tilnærmelsesvis kan naas; og da
den ikke fandt dette Ideal fuldt begrundet ved Erfaringen, udledte
den det af en højere Sfære.

Kun da blive Realisme og Idealisme fuldstændige
Modsætninger, naar Realismen helt opgiver den Grundsætning, at sand
Erkendelse ikke bestaar i ophobede Erfaringer, men er Indsigt i
den indre Sammenhæng mellem Erfaringerne. Men denne
Grundsætning kan Realismen ikke opgive, da den er al Videnskabs
første og vigtigste Grundsætning. Naar Realismen vender sig
polemisk og tvivlende mod den idealistiske Spekulation, kan det
kun være, fordi den mener, at Idealismen har misforstaaet og
misbrugt hin Grundsætning. Dens Tvivl er Udtryk for en dybere
Tro: alte dubitat qvi altius credit! Tvivl og Negation ere ikke
Videnskabens sidste Ord. Der er naturligvis mange populære
Fordomme, der for den videnskabelige Kritik opløses i Intet,
mange Problemer og Spørgsmaal, der ved nærmere Prøvelse vise
sig at skylde illusoriske Forudsætninger deres Opstaaen. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free