- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
24

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

menneskelige Aand er oprindelig sangvinsk. Den venter ikke
taalmodig paa Erfaringens Belæring, men haster forud med sine
Dogmer og Hypoteser. Med fremskridende Erfaring følger derfor
ogsaa fremskridende Kritik. Erfaringsvidenskabens Udvikling
medfører en Inddæmmen af Forestillingsforbindelser, der hidtil bredte
sig trygt i alle Retninger som en Flod, der er gaaet over sine
Bredder. Men denne negative, hæmmende Virksomhed er kun
den ene Side af Sagen.

Kampen mellem de forskellige Naturopfattelser afgøres paa
samme Maade, som Kampen mellem Drøm og Virkelighed. Jeg
tillægger det vaagne Liv og dets Indhold Realitet, fordi det er
mere omfattende og mere sammenhængende end Drømmen, der
altid er mere eller mindre fragmentarisk. Den større og fastere
Sammenhæng gør den mindre og løsere Sammenhæng begribelig,
ikke omvendt. Kun derved, at Realismen giver os en mere
sammenhængende Verdensopfattelse end den spekulative Idealisme
og Teologien formaaede, kun derved vil den kunne bestaa i
Kampen. Om Enkelthederne vil der altid kunne strides. Fordi
én Række Erfaringer maa forklares efter Realismens Princip,
kunne andre Erfaringer i sig selv godt være at forklare
idealistisk eller teologisk. Realismen bliver derfor først en
ejendommelig Verdensopfattelse, naar den vover sig ud over det blot givne
eller det hidtil givne og aabner Udsigten til en total og
gennemført Anvendelse af de naturlige Aarsagers Princip. Det er dette,
sont er sket i de store naturvidenskabelige Hypoteser, hvis Række
aabnes af Kant’s og Laplace’s Teori og slutter med Darwin’s og
Spencer’s. Disse Hypoteser ere voxede naturlig frem som
Konsekvenser af Videnskabens Udviklingsgang. I dem træder
Realismen tydelig frem som almindeligt videnskabeligt Princip. Det er
ikke altid sagt, at Detailforskerne blive sig dette Princip bevidst.
Arbejdets Deling paa Videnskabens Omraade har ført det med
sig, at den enkelte Forsker med Lethed og tilsyneladende ogsaa
med god Samvittighed kan grave sig ned paa et enkelt Punkt
uden at bekymre sig om, hvor vidt de Principer og Metoder, han
følger, have almindeligere Betydning og indeholde Konsekvenser
af indgribende Betydning for hele Verdensopfattelsen. Mange
Naturforskeres Stilling til Darwinismen finder sin Forklaring
herved. Den, som derimod fæster sit Blik paa Videnskabernes
almindelige Udviklingsgang og sér, hvorledes ethvert Fremskridt i
Forstaaelse er vundet ved Anvendelse af de naturlige Aarsagers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free