- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
25

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Princip, betragter dette Princip som det, der er kaldet til at
beherske hele vor Naturopfattelse. Det maa udfolde alle sine
Konsekvenser; vi maa tilegne os det; uden om det fører ingen Vej.

Er Realismen da bevist? Ingenlunde. Og den kan lige
saa lidt i egentlig Forstand bevises, som noget Princip i det hele
kan det. Vi naa til et Princip, naar vi ved at følge en
Udviklingsgang opdage en herskende Regel eller en Tendens, der
træder des tydeligere for Dagen, jo mere Udviklingen skrider
frem. Ethvert Princip er for saa vidt en Hypotese, som vi prøve
at anvende i Virkeligheden. Vi prøve det ene Princip efter det
andet, indtil vi finde det, der bedst formaar at forstaaeliggøre det
givne. Mytologiens Guder og Platonismens Ideer vilde endnu
herske i Videnskaberne, hvis den fremskridende Erfaring
forklaredes lige saa godt ved dem som ved de naturlige, for selve
Erfaringen tilgængelige Aarsager. Den videnskabelige Realismes
Gyldighed og Berettigelse vil bero paa, om den virkelig angiver
det eneste Princip, som kan bringe Enhed og Harmoni i vor
Tænkning, og om den vinder fortsat Bekræftelse under
Videnskabens Fremskriden. Foreløbig angiver den den eneste Maade,
paa hvilken vor almindelige Verdensanskuelse kan komme i
Harmoni med den Aand, i hvilken Enkeltundersøgelserne ledes, hvilket
kommer af at den selv ikke er andet end den moderne Videnskabs
egen Aand.

III.



Udtrykket: naturlige Aarsager behøver en nærmere
Forklaring. Dersom vi ved det naturlige forstaa det, der kan blive
Genstand for almenmenneskelig Erfaring, saa høre de aandelige
Fænomener lige saa vel til Naturen som de materielle. Naar den
levende Følelse sætter Fantasien i Bevægelse, eller naar vi ved
en Villiesanstrængelse genkalde noget i vor Erindring, da have vi
her lige saa vel et naturligt Aarsagsforhold, som naar Legemerne
udvides ved Tilførsel af Varme eller presses sammen ved stærkt
Tryk. Naturen indbefatter altsaa to Grupper eller Rækker af
Fænomener, som vi kun ad Hypotesens eller Spekulationens Vej
kunne bringe i Forbindelse med hinanden: de materielle
Fænomener, der udfolde sig i Rummet, og Bevidsthedslivets Fænomener,
som kun ved vor Selviagttagelse blive os umiddelbart
tilgængelige, og som kun paa symbolsk Maade kunne fremstilles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free