- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
27

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal forklare os; at de uddrages af Tanker og Følelser, er den
strængt taget ligegyldigt.

Men dersom vi ikke længere kunne lade Tanker og Følelser
gribe ind i de materielle Aarsagers Række, hvilken Plads og
Betydning skulle vi da tillægge dem? Deres Realitet kan Ingen
fornægte; den er os umiddelbar vis, vissere end alt andet, ti det
er ved Tænkningen, vi naa til al begrundet Vished. Snarere vilde
vi kunne drives over til den Antagelse, at Tankens og Følelsens
Verden er den eneste reale, og at hvad vi kalde den materielle
Verden kun er et Tankeprodukt, der os selv ubevidst og i Kraft
af en uundgaaelig lllusion danner sig for os. Men selv da vilde
Spørgsmaalet komme igen: hvorledes skulle vi tænke os Forholdet
mellem vore Bevidsthedsfænomener og de materielle Fænomener,
vi nu én Gang forestille os nøje forbundne med dem?

Der bliver næppe nogen anden Udvej tilbage end at opfatte
Bevidsthedsfænomenerne som indre, sjælelige Udtryk for det samme,
der for de ydre Sanser fremtræder som materielt Fænomen. Den
virkelige Tilværelse er altsaa kun én, men vi opfatte den (paa
visse Punkter i det mindste) under en dobbelt Form. Hvilken af
disse Former der er den oprindelige, den konstituerende — og
om der maaske skulde gives dybere liggende Principer. af hvilke
de begge ere afledede, — det er Spørgsmaal, vi her ikke skulle
indlade os paa. Kun det skal fremhæves, at Realismen her ikke
afskærer videre gaaende Spekulationer, naar de kun have faste
Udgangs- og Støttepunkter i virkelige Erfaringer.

Realismen behøver derfor ikke at bestride det, der er det
egentlige Motiv og den dybeste Interesse i den idealistiske
Verdensanskuelse. Den er meget vel forenelig med en Bestræbelse for at
hævde det aandelige Livs Værdi og Betydning i Tilværelsen. Vel
kan den ikke gaa ind paa, at det aandelige er noget, der fra en
Idéverden sænkes ned i den materielle Verden som i et Fængsel;
men den fornægter eller forringer ikke dets Realitet, naar den
opfatter det som den indre og for os betydningsfuldeste
Aabenbaring af den samme Kraft, som virker i den ydre Natur. Den
kan ikke — men heller ikke Idealismen har hidtil kunnet det —
lære os, hvorfor og hvorledes de aandelige Tilstande og
Virksomheder ere knyttede til de materielle; den indskrænker sig til
den beskedne Antagelse, at da der synes at herske
Aarsagssammenhæng og Lovbundethed i Verden, er det formodentlig
ingen Tilfældighed, at Bevidsthed og Hjærnevirksomhed ere knyttede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free