- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
29

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skridende Virkeliggørelse af et idealt Indhold, naar jeg føler ideale
Opgaver og Formaal som det egentlige Tyngdepunkt i min egen
Livsførelse. Det etiske Ideal, jeg anerkender, kaster sit Lys ud
over Naturen. Som jeg er, tænker, føler og vil, med mine Idealer
og med mine Evner, er jeg fremgaaet af den store
Naturudvikling. Hvad der staar fast for mig som det ubetinget sande og
gode, er ganske vist betinget ved min endelige Natur og min
forsvindende Stilling i det store Hele; men derved gøres det ikke
til noget betydningsløst og tilfældigt. Det er af Frugterne, man
skal kende Træet, og af de Frugter, Naturen har ladet modne i
os og for os, kunne vi lære, at der i den arbejde Kræfter, der
ikke blot virke i samme Retning som vore højeste Bestræbelser,
men der endog selv fra først af have ledet os ind paa disse
Bestræbelser. Paa et saadant Grundlag kan der dog ikke, som den
spekulative Filosofi antog, opbygges en teoretisk Lærebygning.
Ved den videre Udførelse vilde poetiske Symboler snart træde i
de videnskabelige Begrebers Sted.

Ved Realisme i Tro mener jeg nu en Livsanskuelse, der
fastholder Troen paa Verdensudviklingens ideale Værdi, men
samtidig lige saa inderlig er overbevist om, at denne ideale Værdi
realiseres gennem de naturlige Aarsagers Virken. Naar denne
Tro én Gang er vunden, er den uafhængig af teoretiske
Omskiftelser, thi den er fra først af i Harmoni med selve
Videnskabens Aand.

Den gængse Betydning af Ordet Tro udelukker derimod en
saadan Harmoni. Den fordrer et mere eller mindre overnaturligt
Apparat til sine Formaals Virkeliggørelse og opstiller faste Former
og uangribelige Symboler. Herpaa beror Forskellen mellem human
eller filosofisk Tro og teologisk Tro. Den teologiske Tro maa i
Følge sit Princip opstille teoretiske Lærdomme, der komme i
Konflikt med Videnskaben. Den har til Genstand noget, som skal
være ophøjet over teoretisk Forklaring, og som skal trodse de
naturlige Aarsagers Princip. Under disse Forhold kan Striden
mellem Tro og Viden aldrig faa Ende. Saa længe disse
Forudsætninger hævdes, vil man ikke slippe for Gentagelser af det
uhyggelige Billede, Videnskabens Historie viser os af Troens Angst
og Flugt for Videnskaben. Hver Gang Videnskaben i Experiment,
Bevis eller Hypotese rykker frem til et nyt Omraade, gøres der
Anskrig fra den teologiske Tros Side. Kopernikus, Galilæi og
Darwin, Giordano Bruno, Spinoza og J. G. Fichte ere Exempler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free