Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa, hvorledes uhildet Iagttagelse og logisk Konsekvents føre til
Modstrid med en Tro, som endnu ikke har lært, at Vurdering og
Forklaring ikke ophæve hinanden. Kun en Tro, der kan vise
den Resignation at bøje sig for de naturlige Aarsagers Princip,
fører ud over denne Strid. Ogsaa her gælder det: alte dubitat
qvi altius credit. Thi det er dog vel den dybeste Tro, der ikke
fordrer overnaturlige Indgreb og Aabenbaringer for at fastholde
Overbevisningen om Betydningen og Gyldigheden af det ideale i
Verden. —
I en hel anden Betydning af Ordet vilde man ogsaa inden
for den teologiske Tro kunne tale om en realistisk Tendens i
vore Dage. Realismen er overalt betegnet ved Mistillid til
Spekulationen; den søger at have fast Grund under Fødderne og
holder sig derfor til det positivt givne, til det faktiske — eller
det, som hver Art af Realisme anser for faktisk givet. Naar
nu den teologiske Tro paa sin Maade gribes af Realismens Aand
og ser sig om efter sine Fakta for at holde sig til dem, saa
støder den først og fremmest paa sine overleverede Formler og
Bekendelsesskrifter, i hvilke den har det Indhold givet, som den
absolute Autoritet har sanktioneret. Det vil derfor være klart, at
naar en realistisk Tendens behersker Tiden, vil den inden for
den teologiske Tros Omraade naturlig komme til at fremtræde
som potenseret Autoritetstro. Den samme Tendens, der
frembringer Materialisme uden for den teologiske Tros Omraade,
frembringer Bogstavtro inden for dens Omraade. Teologien har
derfor ogsaa i vore Dage opgivet enhver spekulativ Begrundelse
og trukket sig tilbage til de kirkelig sanktionerede Dogmer.
Derved kommer der en stor Afstand mellem en teologisk Tænker
som Biskop Martensen og den yngre teologiske Generation. I
Slutningen af hans Bog om Jakob Bøhme kan man læse hans
advarende Ord til de unge teologiske »Realister«. Han har
sikkert Ret, thi denne sneverhjærtede Klamren ved de overleverede
Dogmer er ikke holdbar i Længden.
Intet staar stille i Verden. Selv hvor der paa Overfladen
synes at være Ro og Uforanderlighed, kan der i Dybet foregaa
de betydningsfuldeste Processer og aflejres Lag, der til sin Tid
komme frem for Lyset. De almenmenneskelige Erfaringer øve
deres stille Indflydelse. Gennem den teologisk-religiøse Udvikling
siden Middelalderens Dage kan der spores en stadig Tendens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
