Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter at naa Maalet ad saa kort og direkte en Vej og med saa
simple Midler som muligt, den samme Tendens, der paa
videnskabelig Grund udtrykker sig i den Regel, at vi ikke uden
tvingende Nødvendighed maa forøge vore Principer og Hypoteser.
Det er i Følge den teologiske Tro saare mange og store Ting,
man skal vide Besked om, for at kunne leve som et Menneske og
ikke som den, der æder og drikker, fordi han véd, at han skal dø
i Morgen. Den fremskridende Udvikling fører her langsomt men
stadig til større Sparsommelighed og Beskedenhed.
Protestantismen betegner allerede en stor Reduktion i Forhold til
Katolicismen, og i Forhold til den gammellutherske Ortodoksi ere baade
Pietismen, Rationalismen og Grundtvigianismen afgjorte Fremskridt
i Koncentration og Simplifikation. Der er i denne Henseende en
Parallel mellem Teologien og Medicinen. Den ældre Medicin
udmærkede sig ved en uhyre Masse Medikamenter og et stort Antal
heroiske Kure. Men man hjælper sig efterhaanden baade med
færre Medikamenter for sin legemlige Sundhed og med færre
Dogmer for sin aandelige Sundhed. Hvor Simplifikationen vil ende,
er ikke godt at sige. Den vil maaske ikke ende paa samme
Punkt for alle Individer. Men i Principet vil Maalet sikkert være
naaet, saa snart Harmonien mellem Vurdering og Forklaring ret
er gaaet op for den almindelige Bevidsthed. Da vil ogsaa den
betydningsfulde Kærne i de højere Former for teologisk Tro kunne
bevares, medens Skallerne smuldre bort. Ti hvad der besjæler
de højere Folkereligioner og har givet dem deres vældige Magt
over Tusinder af Slægter, det er tilsidst den ideale Drift, der vil
se Tilværelsen som andet og mere end en Sum af Kendsgerninger,
og denne Drift er langt ædlere og vigtigere end nogen som helst
af de Former og Symboler, i hvilke den har givet sig Udtryk.
Den humane Tro kan og vil bevare denne Drift, ja dens Stræben
gaar netop ud paa at lutre den og at frigøre den for alle
hæmmende Skranker.
Kun Blasertheden kaster Kærnen bort med Skallerne. En
saadan Blaserthed er vist den farligste Fjende for den aandelige
Udvikling i vore Dage, farligere end al Intolerance og Fanatisme,
ti i dem er dog Liv, medens Blasertheden baade selv er
forstenet og forstener alt omkring sig. Men Blasertheden, for hvem
alt er lige godt, naar det blot er faktisk, ender naturlig med
ikke længere at bryde sig saa meget om at skælne mellem virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
