Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Gjellerup: Cor cordium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
Nej, — planted det i Hippokrene, lig
en Nøkkerose, der maa skærmes lidt
mod Sol, knopaabnet i en stille Vig
af køligt Skyggegrønt, mens ude midt
paa Strømmens Himmelspejl der vugges et
med Lotos-Glans og Duft, — dit Sangemavn;
en Blomst, der visner ej, om nok saa hedt
er Solens Flammekys; — der fandt det Havn,
da Jordens Bølger bar dit Lig i deres Favn.
VII.
Dag, da vor lunkne Jord en Ildsjæl misted! —
Dag, da Britanien ved en Kutters Vrag
et større Skibbrud led end Spanien fristed,
da dens Armadas hundred Orlogsflag
Ilød paa Kanalens Vover! — Uvejrs-Dag,
da ihukommende sin Sangers »Hør!«
Vestvinden greb hans sidste Aandedrag,
der fyldte bævende en Boble skør
og klar, — et Perleblink i Havets Skumflorslør.
VIII.
Dødsdag, der hist fra Spezias kornhlaa Bugt,
saa tit du manes frem af Aarets Røst,
udbreder Timevingerne til f lugt, —
en Havørn fra Levantens Klippekyst —
og løfter i din Klo den sjældne Høst
fra Middelhavets golde Bølgespor:
hans evige Krans, hvis Straaler paa dit Bryst
om Fjederhammens Uvejrsmørke snor
af gyldent Farvevæv sin brede Regnbuegjord! —
for Enden af Graven om den gamle protestantiske Kirkegaard, staar nu et
Monument med hans Portræt-Medaillon. Shellev skrev over ham et af sine
skønneste Digte, Elegien „Adonais*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
