Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Gjellerup: Cor cordium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII.
For tvende Aldre veksled, og endnu
i vort Aarti, som sent i Seklet gror,
saå denne Stad — saa evig ej som du —
et Pilgrimslig, der over Havet för
valfarte i sin gamle Korsgangs Spor
og søge sig sin Hvile Vennen næst
og blande, fjærnt fra Englands Moderjord,
fostbroderlig endnu som Gravens Gæst
med lunkent Oldingestøv din Ungdoms Askerest.
XIII.
Hjærternes Hjærte, som utrættet slog
for Frihed i Titanens Kæmpebryst,
igennem hvilket Smertesummen jog
og Forudnydelsen af Fredens Trøst,
naar Ørnen faldt, hvis Næb sin blodige Lyst
mætted paa dig, — naar Gudelænken brast,
der bandt — skønt ædt af tusindaarig Brøst —,
Tankens Martyr til Anstødsklippen fast, —
naar Himlen selv blev klar af Jordens Sabbats-Rast!
XIV.
O du, der altid var hvad Venners Blik
saå sidst af dig til Afsked åabenbaret:
Et Hjærte, blødende af Dødsbraad-Stik,
ej opbrændt af sin Ildsjæl, men forklaret! —
Hjærte, om hvem først Hjærterne sig skared,
da længst var stillet al din Sorg og Nød! —
Du, som i Live fik af faa besvaret
den Kærlighedens Strøm, der overflød
af dig, som Salveduft af Offervasens Skød! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
