- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
40

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

løbig har den indskrænket sig til aldeles private Møder, der
regelmæssig ere bievne afholdte hver Uge i August og September.
Formodentlig opdagede man snart, at Diskussioner mildest talt
ere yderst kedsommelige, naar alle Deltagerne paa Forhaånd ere
enigel For at fremkalde en større Livlighed vedtog man derfor
d. 6te Oktober at foranstalte et Korstog, idet man nemlig til det
Møde,, som fandt Sted Kl. 9 om Aftenen paa denne Dag, indbød
forskellige af de saa kaldte Mellemmænd i det Haab, at disse,
naar de hørte en klar og usminket Fremstilling af den rene
Højresandhed, kunde blive vundne for den gode Sag. Det var Dr.
Enghave, i hvis Lod det faldt med et Indledningsforedrag,
be-titlet »Enten-Eller«, at omvende de indbudne; han udførte det
vanskelige Hverv med sin sædvanlige Iver og Veltalenhed. Dä
han var færdig, rejste Theodorus sig og talte omtrent, saaledes:

I det Foredrag, vi nylig have hørt, var der ét eller rettere
sagt to Ord, der forekom saa hyppig, at jeg inden føje Tid maatte
opgive min dumdristige Plan at tælle,; hvor ofte de bleve brugte.
Jeg behøver næppe at sige, at disse Ord vare Enten-Eller, som jo
oven i Købet dannede Titlen paa det hele. Den ærede
Foredragsholder mindede om, at saaledes hed ogsaa en berømt Bog, som
nu for 40 Aar siden udkom her hjemme, og han glædede sig paa
den afdøde Forfatters Vegne over, at hans Yndlingsbegreb var
trængt saa stærkt igennem i Danmark. Jeg er bange for, at
denne Glæde beror paa en Misforstaaelse. Ganske vist vilde det
have været heldigt, om Søren Kierkegaard havde været
betydelig sparsommeligere med sit Enten-Eller; men der var dog
Grænser for hans Ødselhed. Han indsaa, at der var en
Mangfoldighed af endelige og timelige Forhold, hvor det er en
Nødvendighed, ja en ligefrem Pligt at sige: Baade-Og; det var kun
i sædelig og religiøs Henseende, han anbragte den absolute
Modsætning. Dr. Enghave derimod er som en Hest, der er løbet
rent løbsk, saa at det ikke paa nogen Maade er muligt at faa
den stanset igen. Han anbringer sit Enten-Eller alle Vegne paa
de utroligste Steder; der gives intet som helst af hvad Art nævnes
kan, uden at han jo straks er paa Færde med at sætte Skilsmisse
mellem Bukkene og Faarene.

Vi fik derhos at vide, at dette er den eneste Vej, ad
hvilken man opnaar Karakterfasthed og sand Dygtighed.
Mellem-standpunkterne kendes derimod paa en holdningsløs
Vankelmodighed, der ikke tilsteder deres Ihændehavere at komme til Fred og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free